I sal 222 på Statens Museum for Kunst hænger ”Sat ud” af Erik Henningsen. Maleriet fra 1892 af en familie, der står i sneen med deres ejendele, fanger skarpt billedet af datidens nådesløse industrisamfund, hvor magten og pengene var koncentreret på få hænder.
Måske er det en levn fra min RUC-uddannelse. I så fald undskylder jeg gerne for at trække Marx-kortet.
Men jeg kom til at tænke på ”Sat ud” i forbindelse med de mange AI-oplæg, som erhvervsorganisationer og halv- og heloffentlige tænketanke skyder ud i disse måneder.
Alle vil have mere AI, men teknologien leveres lige nu af en håndfuld virksomheder, hvoraf mange er vokset ud af andre cloud-stærke spillere.
Der er (endnu) ikke helt tale om monopoler, men erfaringen fra tech-området er, at når folk står i kø for at handle med få centrale spillere, samles talent og investeringer også der.
Uanset om vi skriver 1848, 1892 eller 2024. Og uanset om vi taler jord, fabrikker eller cloud og AI, så giver ejerskabet af produktionsmidlerne en fordel, som kun vokser, jo tættere du kan udvikle, slide eller opkøbe dig tættere på en monopol-lignende tilstand.
Spørg bare cloud-leverandørerne, som har skovlet penge ind de seneste år.
Monopoler gavner kun ét firma
Nu er der ikke noget forkert i at tjene penge. Og der er heller det store nye i udviklingen.
De færreste virksomheder ejer selv bygningerne, bilerne er leasede og it-infrastrukturen er outsourcet.
Det giver mening, for specialiserede underleverandører er ofte bedre og billigere.
Men med AI og til dels cloud er der en afgørende forskel.
Der i stigende grad tale om løsninger, som ofte er selve basis for forretningsdriften – og som nu baserer sig på andres ukendte og uigennemskuelige kode, andres logikker, andres prioriteringer og ikke mindst andres prissætning.
En slags selvvalgt erhvervs-proletariat, som fremover satser på at basere sig på produktionsmidler, der ejet af andre.
Det er her, sporerne især skræmmer.
Selv store organisationer, der har mulighed for at begynde forhandlinger de nødvendige et til to år før licensudløb, fortæller Computerworld, at de i disse år oplever prisstigninger hos centrale tech-leverandører på 70 til 400 procent over to-tre år.
Den slags historier burde give gåsehud helt ind på CFO’ens kontor – og burde skabe mere fokus på cloud- og AI-resiliensen i organisationers tech-setup.
For den moderne tech-økonomi er ikke mindre nådesløs end 1890’ernes industrisamfund.
Kan eller vil du ikke betale, bliver du sat ud.