Standard-eksperterne: Afløseren med 25 års erfaring


Publiceret d. 30. maj 2008 kl. 15.00 | Antal kommentarer (4)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Efter tidligere EF-dommer Bo Vesterdorfs nej tak til at deltage i det ekspert-panel, der skal undersøge ODF- og OOXML-standardernes implementering i den offentlige sektor, slog lektor Jens Hørlück fra Århus Universitet gladeligt til.

"Det er en ære at afløse en højt respekteret person som Bo Vesterdorf, og jeg mener selv at kunne bidrage væsentligt til panelet med mine 25 erfarings med dokumentudveksling," siger Jens Hørlück, som til daglig befinder sig på universitetets institut for økonomi, hvor han forsker i it-økonomi, open source og projektledelse.

Selv om Jens Hørlück tidligere har kritiseret Microsoft for selskabets prisstruktur, så forholder han sig nøgternt til, hvad udvalgets primære opgave bliver.

"Vi skal sikre den bedste funktionalitet til den laveste pris for den offentlige forvaltning. Om vi så ender med at anbefale den ene eller den anden standard, det vil vores undersøgelser jo vise," lyder det fra Jens Hørlück, som selv er en ivrig Windows og Office-bruger.

Kun Firefox-browseren er sluppet igennem nåleøjet hos lektoren i Århus.

Én standard er nok
Den offentlige sektor bør som udgangspunkt kun implementere én standard ifølge Jens Hørlück.

Det skyldes, at utallige tidligere eksempler lige fra mobilsendenet mellem Europa og USA til forskellige medieformater kun har givet slutbrugerne bøvl.

"Jeg vil ikke pege på en af de to standarder som favoritter, fordi de er meget forskellige og kan vidt forskellige ting. Med tiden kan man dog håbe på, at de vil smelte sammen, men det tager nok rigtig mange år," siger Jens Hørlück.

Han pointerer dog, at ekspert-panelets undersøgelser kan vise, at den offentlige forvaltning er bedst tjent med to standarder.

Er OOXML virkelig åben?
Et af de væsentligste kriterier for Jens Hørlück i arbejdet med de åbne standarder bliver at undersøge, hvorvidt OOXML er uafhængigt af Microsofts styresystem Windows og selskabets Office-pakke.

"Microsoft tjener styrtende med penge på to områder, hvor selskabet har de facto monopol. Hvis OOXML er en åben standard, skal den kunne løsrive sig fra Microsoft, så selskabet ikke dirigerer udviklingen," siger han.

Det helt springende punkt i denne sammenhæng er, at Microsofts konkurrenter også kan komme ind og præge ændringerne på OOXML i ISO-regi.

Den diskussion skal Jens Hørlück tage med de andre eksperter i panelet, som er Mads Bryde Andersen, Jørgen Kristensen, Mogen Kühn Pedersen og Kim Viborg Andersen.



Alle artikler om:
Standarder, Open source, Forskning, Samfund


Kommentarer - Debatoversigt


Og så har han også
4 indlæg

været en af hovedmændene bag Teknologirådets rapport for nogle år siden om, hvordan det offentlige kunne spare milliarder ved at bruge Open Source i stedet for Microsoft - med beregninger, der ikke var en HD studerende værdig!

Uvildig? Med sine udtalelser her viser han med al tydelighed, at han allerede har konklusionen klar!!

Det synes jeg var en urimelig sviner. Selvsamme rapport er udarbejdet af:

* Jan Birk, IT-chef, AMU-Center København
* Jens Hørlück, lektor, Institut for Økonomi, Århus Universitet
* Niels Jørgensen, lektor, Afdeling for Datalogi, Roskilde Universitetscenter
* Mogens Kühn Pedersen, professor, Institut for Informatik, Handelshøjskolen i København

I mine øjne et persongalleri ganske betragteligt over HD-niveau? :) At manden påpeger dé ting ved OOXML som gør formatet uegnet som åbent format gør ham ikke nødvendigvis Microsoft-hader, men bare realist omkring hvordan administrationen af "åbenhed" skal foregå - noget som alt for mange glemmer når de overvejer hvad open source betyder.


Tja,
Jeg regnede rapporten igennem og kom dengang med en detaljeret kritik af den - når man kommer frem til at det offentlige kan spare flere penge end man faktisk bruger på software er man useriøs. Derudover kunne jeg påpege et antal andre fejl i rapporten. Det var nok ikke eneste eller sidste gang man ser dårlig forskning. Titler er desværre ikke garanti for at man laver god forskning - det findes der omfattende dokumentation for.


Interessant og nej titler er rigtigt nok ikke lig kompetencer. Jeg vil kigge på rapporten, jeg skal belejligt nok til eksamen hos Kim Viborg Andersen (en anden af deltagerne i udvalget red.) snart, så det passer fint ind i lidt valgfrit eksamensresearch


Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Nyudnævnt KMD-direktør skal lukke digitale huller og gafle gevinster i en ny KMD-storsatsning på skole-området. Læs her, hvad it-gigantens planer er med vores skolebørn.
25. maj 2012 kl. 12.59 | læs »

ComputerViews: Microsoft har endnu ikke nogen Office-pakke til hverken iOS eller Android. Det er der flere gode grunde til.
25. maj 2012 kl. 07.00 | (3) | læs »

I flere områder af landet skal et nu konkursramt firma være garant for bredbånds-forbindelser.
25. maj 2012 kl. 11.40 | læs »

I hundredvis af it-ansatte får i denne tid en fyringsseddel. Her er opskriften på at finde et andet job.
25. maj 2012 kl. 12.20 | læs »





 
White papers
This white paper describes SIP from both business and technical perspectives. Read about SIP...

ISO 27001 er internationalt anerkendt som en struktureret metodologi til informationssikkerhed og...

Service Excellence - et Roadmap til succesfuld it-ledelse It-organisationer er under konstant...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.