Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Morten Kjærsgaard, formand for Open Source Leverandørforeningen i Danmark

Open source-forening klager til ISO over OOXML

Direktøren for Dansk Standard og vicepræsident i ISO har i dag modtaget en klage fra Open Source Leverandørforeningen. ISO-reglerne i OOXML-godkendelsen er ikke overholdt, mener foreningen.

Open Source Leverandørforeningen i Danmark (OSL) har fået nok af Dansk Standard.

Derfor klager OSL til ISO over Dansk Standards håndtering af vejledningen fra det såkaldte OOXML-udvalg, der skulle rådgive Dansk Standard om en eventuel godkendelse af Microsoft-formatet OOXML som ISO-standard.

Formand Morten Kjærsgaard fra OSL har i dag indgivet en officiel klage til ISO vicepræsident Jacob Holmblad, der også sidder som administrerende direktør hos Dansk Standard.

"Vores klage går både på processen hos Dansk Standard, men også på manglen af tekniske implementeringer i OOXML i ISO-regi. Jacob Holmblad får klagen direkte, fordi han har en fod i hver lejr," forklarer Morten Kjærsgaard til Computerworld.

Klagen er dog primært rettet mod Jacob Holmblads position som ISO-vicepræsident og sekundært hans titel som direktør hos Dansk Standard.

OSL når lige at få klagen med inden fristen udløber den 31. maj, hvor OSL vil sende samme klage på engelsk til Jacob Holmblad.

Dermed følger OSL i kølvandet på Jens Kjellerup, it-chef ved magistraten for Børn og Unge i Århus kommune, der for 14 dage siden klagede til Dansk Standard over OOXML-processen.

Diskussion af usynlig specifikation

Morten Kjærsgaard var et af de aktive medlemmer i OOXML-udvalget, og i klagen fra OSL påpeger han, at udvalget på et møde i slutningen af marts diskuterede, hvorvidt de 168 danske ændringsforslag var implementeret i OOXML-standarden.

Men baggrunden for denne diskussion var ifølge Morten Kjærsgaard funderet på et ufærdigt udkast til OOXML-specifikationen samt notater fra det såkaldte BRM-møde i Geneve, hvor de mange danske ændringsforslag skulle være blevet implementeret, hvilket er imod ISO-reglementet.

Tager det seriøst

"Derfor var der, som du ved, meget stor uenighed på mødet. Vi diskuterede ganske enkelt
en specifikation, som endnu ikke fandtes," skriver Morten Kjærsgaard til Jacob Holmblad.

Derudover hævder Morten Kjærsgaard i klagen, at to måneder efter, at Dansk Standard stemte ja til at ISO-godkende standarden trods uenighed i OOXML-udvalget, så er der i dag stadig usikkerhed om, hvorvidt de danske ændringsforslag er blevet tilføjet standarden.

Står i vejen for interoperabilitet

Så længe OOXML-standarden ikke er publiceret, er det ikke muligt for konkurrenterne at udvikle produkter på baggrund af OOXML.

Derfor efterlyser Morten Kjærsgaard også konkrete beviser på, at OOXML-formatet ikke står i vejen for interoperabilitet mellem konkurrerende produkter.

Derfor er det Morten Kjærsgaards forventning, at Dansk Standard genåbner sagen overfor ISO.

"En forhastet, og derfor muligvis fejlagtig gennemførelse af én standard kan bringe andre standarder og selve standardiseringssystemet i miskredit," slutter Morten Kjærsgaard klagen.

Det er seriøst

Jacob Holmblad fortæller til Computerworld, at han vil kigge på klagen ved førstkommende lejlighed.

"Klagen skulle jo sendes til ISO, men jeg sender den gerne videre. Sådan en klage er seriøs, og derfor skal den også behandles seriøst," lyder det fra vicepræsidenten i ISO og direktøren fra Dansk Standard.

Han tager i næste uge til Geneve, hvor OOXML-spørgsmålet givetvis vil blive vendt med ISO-organisationen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere