Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Roskilde Festival er verdens bedste mobil-legeplads

Det gode vejr og Roskilde Festival-deltagernes alder er den perfekte kombination for at teste mobil-software for flere store spillere på Nordeuropas største festival.

Øl, mobiler og hornmusik.

For mange er det hverdagen på den 38. Roskilde Festival, hvor der bliver råhygget i solen på camping-området, inden den færøerske singer-songwriter Teitur for alvor sparker gang i Nordeuropas største festival på orange scene torsdag aften.

De omkring 100.000 Festival-deltagerne er hovedsageligt unge, nysgerrige mennesker med masser af tid og nye telefoner. Samtidigt er der mange af dem samlet på et relativt lille område, hvor de konstant navigerer i myldret via lommecomputerne.

Det er hovedårsagerne til, at Roskilde Festival anses for at være et af verdens bedste, levende mobile laboratorier, hvor mobil-leverandørerne kan afprøve mere eller mindre ædruelige idéer.

Derudover spiller vejr og vind også en rolle i, at store, tunge it-selskaber medvirker på festivalen.

"Roskilde Festival er et perfekt sted at afprøve vores applikationer, fordi de bliver testet under ekstreme forhold. Hvis de virker i festivalens regnperioder, så virker de alle steder," siger teknisk evangelist Kristian Ridley Schou fra Microsoft Mobile.

Affald på GPS

Microsofts bidrag er blandt tre pilotprojekter, der har fundet vej blandt det festende godtfolk.

Microsoft Mobile og flere tyske universiteter har slået sig sammen for at udvikle en løsning, der via geo-tagging skal gøre det nemmere at indsamle affald på camping-området.

GIG-projektet (Garbage Information Gathering) går ud på, at de frivillige hjælpere tager billeder af affaldsdyngerne og sender billederne via PDA til et central renovationscenter, der modtager billeder og GPS-koordinaterne for affaldet.

Derefter kan centrets medarbejdere tilrettelægge, hvordan den mest optimale affaldsindsamling skal foregå frem for at køre faste ruter, hvor de kan risikere at komme hjem med halvtomme sække.

Bluetooh sørger for toiletter

Roskilde Festivalen har tænkt sig at udvide servicen til også at dække andre services som eksempelvis reparere huller i hegnet eller styre lageret.

Det kan relativt snildt lade sig gøre, da eksempelvis affalds-projektet kører over Roskilde Festivals Microsoft Dynamics NAV økonomi-system, som festival-ledelsen for første gang tester på den den mobile platform.

Toiletter til tiden

Et andet mobil-projekt går ud på, at festival-ledelsen via bluetooth-overvågning kan finde ud af, hvordan folkemængden bevæger sig på festivalen.

"Det er ret vigtigt at vide, hvor folk bevæger sig hen og hvilke faciliteter, der er meget pres på på bestemte tidspunkter," fortæller festivalens talsmand, Esben Danielsen, til Computerworld.

Projektet er udviklet af verdens førende mobil-leverandør Nokia samt DTU og Lancaster Universitetet i England.

"Roskilde Festival er et rigtigt spændende sted, fordi der er så mange aktive unge mennesker. Det gør vores firma noget klogere på, hvordan vores telefoner og teknologier bliver brugt," forklarer forskningsleder hos Nokia Danmark Per Jørgensen Møller.

Målingerne foregår ved, at der er opstillet flere bluetooth-målere, der indsamler informationer om, hvor folk med bluetooth-telefoner befinder sig. Projektet er derfor meget lig det, som Københavns Lufthavne også er ved at teste for at finde ud af, hvor passagerne befinder sig i lufthavnen for at undgå flaskehalse og forsinkelser.

Selv om der ikke er bluetooth-teknologi i alle telefoner – eller garanti for, at folk har tændt for deres bluetooth-funktion, så forventer festivalledelsen sig meget af projektet.

"Der er dog statistisk signifikans for at sige, at de målinger vi får, giver et retvisende billede af, hvilke faciliteter, der er pres på," lyder det fra Esben Danielsen.

Aflæsningerne giver festival-ledelsen et praj om, hvor der eksempelvis skal sættes ekstra toiletter eller vagter op. Tidligere har festivalen benyttet sig af et dagligt luft-foto, der dog ikke løbende kunne give et billede af, hvor folk var på vej hen.

Find vennerne

Venner kan også gå i alle retninger, og derfor kan Friend Locater komme til undsætning for de mange desorienterede sjæle, der befinder sig på festivalen.

Skifter til Flash light

Projektet er skruet sammen af tre gutter, der har brugt alt for lang tid af deres ungdom på at lede efter hinanden i festival-myldret.

"Blandingen af god musik og stå ringe eller skrive SMS'er om, hvor man er, og hvor man skal mødes, er virkelig en dårlig kombination," fortæller en af de tre græsrodsfolk bag projektet, Rasmus Rifsdal, som til daglig er økonomichef for Nordea Danmark-Fonden.

Derfor har de tre udviklet en Java-baseret kort-applikation, som man kan downloade og dele med sine venner. På kortet kan plotte sin egen position ind samt tidspunktet, så vennerne inden for ganske få meter kan finde en.

Nogle af problemerne med servicen er dog, at man skal kende sin egen placering på festivalen samt tyve venner hurtigt kan fylde kortet med prikker.

"Vi håber på, at hænge servicen op på GPS med tiden, så det bliver noget mere automatisk at finde hinanden," forklarer Rasmus Rifsdal., der sammen med sine to kompagnoner indtil videre kun har fået øl-billetter og gratis armbånd for anstrengelserne.

"Vi skal have testet konceptet godt igennem på festivalen, og det er jo altid spændende at befinde sig blandt de mange it-løsninger herude," siger Rasmus Rifsdal, der selv kommer fra Roskilde.

Skriv beskeder på Orange Scene

Udover de tre test-projekter er det en helt anden applikation, der kører som festivalens mobile rygrad.

Hovedapplikation til mobil-telefonen er leveret af det tre år gamle mobil-selskab Little Big Ideas. Applikationen er for første gang i år baseret på en Flash Light platform, efter flere år med Java- og WAP-løsninger.

"Vi har skiftet til Flash, fordi vi kender teknologien fra hjemmeside-design, og på den måde kan videreudvikle løsningen, hvis vi får have behov for det. Og så ser det grafisk rigtig godt ud på mobiltelefonernes små skærme," fortæller Esben Danielsen.

Via applikationen kan brugerne blandt få oplysninger om vejret og læse andre nyheder samt se musikprogrammet og skrive beskeder til hinanden på storskærme ved siden af Orange Scene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere