Google trækker beta-skiltet af Chrome-browseren


Publiceret d. 12. december 2008 kl. 10.46 | Antal kommentarer (2)


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Søgemaskineselskabet Google har efter kun tre en halv måned valgt at trække sin Chrome-browser ud af betatest og lancerer den nu som et fuldbårent produkt.

Det sker efter, at søgeselskabet har haft browseren til en grundig behandling, hvor flere børnesygdomme skulle luges ud.

Google har efter eget udsagn skruet på stabiliteten og ydeevnen, når der skal vises hjemmesider med video og sat kul under sin danskudviklede V8 JavaScript-motor, der eftersigende nu kører 1,4 gange hurtigere end beta-versionen af Chrome.

Derudover påpeger Google, at selskabet har tilført en bedre bogmærkefunktion til sin open source-browser, efter forespørgsler fra de omkring 10 millioner Chrome-brugere.

Født med begyndervanskeligheder
Googles Chrome-baby blev leveret under stor medieinteresse, men det var langtfra en fødsel uden komplikationer.

Inden browseren var en uge gammel, var flere kritikere ude med hårde ord om den lille nye, der blev omtalt som usikker.

I sin pressemeddelelse ved fjernelsen af beta-mærkatet har Google ikke valgt at skrive om forbedret sikkerhed. Og det mener leder af Center for Internetforskning, Niels Ole Finnemann, fra Århus Universitet heller ikke ler nødvendigt.

"Google er jo torskedumme, hvis de fjerner beta-mærkatet uden at kunne lukke munden på sikkerhedskritikken. For at vinde betydelige markedsandele skal Chrome jo som minimum være lige så sikker som Microsofts Internet Explorer-broser," forklarer han til Computerworld.

IT- og Telestyrelsen trækker ikke kritik tilbage
Efter den hårde kritik af sikkerheden tilbage i september udsendte flere statslige sikkerhedseksperter advarsler om brugen af Chrome.

Med en måneds forsinkelse stillede IT- og Telestyrelsen sig op i kritikerkoret og advarede mod Googles Chrome-browser.

Dengang sagde kontorchef Flemming Faber fra styrelsens sikkerhedskontor:

"Vi har valgt at advare mod brugen af Google Chrome primært, fordi det er en beta-version og ud fra den generelle betragtning, at beta-versioner kan udgøre en sikkerhedsrisiko," forklarer kontorchef Flemming Faber fra styrelsens IT-sikkerhedskontor.

Fordi styrelsen ikke har et test- og evalueringscenter vil Flemming Faber ikke ændre på sit udsagn.

"Vi forholder os neutrale til, at Chrome ikke længere er i beta. IT- og Telestyrelsen foretager jo ikke undersøgelser af software, hver gang et nyt produkt kommer på gaden. Derfor ser jeg ingen grund til at gøre yderligere i denne sag," forklarer Flemming Faber.




Kommentarer - Debatoversigt


Touché til Google
1 indlæg

Det er klædeligt
1 indlæg

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Overblik: Politiets nu skrottede Polsag-projekt bliver den seneste i rækken af offentlige it-skandaler. Projektet koster skatteyderne flere hundrede millioner kroner.
3. februar 2012 kl. 16.05 | læs »

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?
2. februar 2012 kl. 15.58 | læs »

CSC har absolut ingen kommentarer til beslutningen om at lukke Polsag, som CSC har udviklet på i mange år.
3. februar 2012 kl. 14.42 | (1) | læs »

Politiets store prestige it-projekt skulle ruste landets betjente til tænderne, men endte med at ryge i skraldespanden sammen med ekstra million-regninger.
3. februar 2012 kl. 15.59 | (1) | læs »





 
White papers
En stor procentdel af forbrugerne er stadig tilbageholdende med at bruge kreditkort på...

Online-virksomhederne har meget at vinde ved at have kundernes tillid. Når kunderne er bekymrede...

På grund af nye fremskridt inden for SSL-teknologien findes der en række forskellige typer SSL....

 


Mest læste seneste uge

Det lykkedes en pensioneret politimand at fravriste Microsoft-svindlere de penge, som de havde lokket ud af ham. Se her, hvordan han gjorde.

Det hidtil største malware-angreb på Android er i fuld gang. Millioner af Android-brugere kan være blevet ramt af ny trojaner.

Med 4G kommer du voldsomt hurtigt på nettet med mobilt bredbånd. Men hvilken udbyder skal du vælge?

Mens nogle virksomheder vil kunne lade et trådløst WiFi-netværk erstatte kablerne, kan det hurtigt give problemer i andre virksomheder. Her får du gode råd til at træffe den rette beslutning.

Politiet dropper det skandaleramte Polsag. Systemet har løbene været ramt af forsinkelser. For halvandet år siden var budgettet overskredet med omkring 100 procent. I dag er status ukendt.