Artikel top billede

Styrelse utilfreds med TDC's skrotning af signatur

TDC's beslutning om at stoppe med brugen af digital signatur, giver ærgerlige miner i IT- og Telestyrelsen.

IT- og Telestyrelsen langer ud efter TDC, efter selskabet har besluttet at droppe den digitale signatur - som TDC selv har udviklet - som login på selskabets hjemmesider.

"Det er vi bestemt ikke glade for. Det syntes vi ikke er nogen særlig pæn måde, at overlevere aktiviteterne til DanID på," siger Palle Sørensen, leder af IT- og Telestyrelsens Center for Digital Signatur.

Grundet udvikling

Som Computerworld kunne fortælle i går, har TDC valgt at stoppe med brugen af digital signatur til login på virksomhedens hjemmesider på trods af, at TDC fortsat står for at levere signaturer til borgere frem til årsskiftet.

Årsagen skulle ifølge Rasmus Windfeld fra TDC's presseafdeling findes i, at udvikling af tjenesterne besværliggør flere forskellige login, og derfor har man valgt at nøjes med TDC's egen løsning.

"Det er meget lettere i udviklingsfasen at understøtte et login og ikke to login," forklarede Rasmus Windfeld i går til Computerworld.

Ærgerlig afskaffelse

Mens Palle Sørensen ikke ser nogen grund til at tro, at der ligger yderligere motiver bag beslutningen om, at TDC på den måde vælger at skrotte digital signatur, men det ærgrer ham alligevel.

"Det er da et utrolig dårligt signal at sende fra en virksomhed, som har stået for det fra begyndelsen," siger Palle Sørensen.

Han forventer dog, at TDC sørger for at implementere den nye digitale signatur, DanID, når den er klar.

"Jeg tror det handler om, at de omlægger nogle systemer og så nedlægger den løsning, som af en eller anden grund forekommer uhensigtsmæssig. Når så den nye signatur kommer, så forventer jeg, at de tager den nye signatur i anvendelse igen."

TDC-udviklet signatur

Den nuværende digitale signatur er udviklet af TDC selv, tilbage i 2003.

Dengang var bankerne dog ikke interesserede i TDC's løsning, og udviklede derfor deres eget Net-ID i 2004.

Da det blev tid til at udvikle den næste udgave af digital signatur i 2007, valgte de to parter dog, TDC og PBS, at gå sammen om udviklingen, og stiftede "Selskabet af 24. august 2007."

I juni skiftede selskabet navn til DanID, og præsenterede den kommende løsning under dette navn.

Efterfølgende trak TDC sig ud af samarbejdet, og solgte sin ejerandel af DanID til PBS, og medarbejderne, som havde udviklet den digitale signatur hos TDC, fulgte med over i DanID.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere