ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Ifølge TDC's administrerende direktør og koncernchef, Henrik Poulsen, har det danske bredbåndsmarked ændret sig markant, siden elselskaberne lagde deres plan for udrulning af fiber i den danske undergrund.
"Mange af dem har investeret ud fra nogle markedsforhold, som de var for tre til fire år siden. De har lavet en business case om nogle prisniveauer, og de har lavet nogle antagelser om, hvor stor en del af lokalområdet de kunne få som kunder," siger Henrik Poulsen.
Siden elselskaberne lavede deres markedsanalyse, er de danske bredbåndspriser faldet til det halve, påpeger koncernchefen. Det er ét af i alt tre problemer, som de er løbet ind i, mener Henrik Poulsen.
"Det andet er, at de slet ikke har formået at få det antal kunder, som de oprindeligt havde forventet, og det skyldes, at konkurrencen er steget. Der er mange spillere i det her marked, og derfor er presset og tilbuddene til de enkelte kunder meget skarpe i øjeblikket," siger Henrik Poulsen.
Og så spiller den berygtede finanskrise også ind, lyder vurderingen.
"Kombinationen af det sammen med den tredje faktor, finanskrisen, gør, at de sidder i en svær cocktail. Det er nok det, der rammer MidtVest Bredbånd, og vi bemærker også, at Nianet skal restrukturere ret voldsomt for at holde sig flydende," forklarer Henrik Poulsen.
Fortsættes ...



