ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
"Vi ser SMS-spam som et begrænset problem på nuværende tidspunkt, og vi ingen efterspørgsel efter SMS-spamfiltre. Derfor vil vi forholde os roligt på nuværende tidspunkt," lyder beskeden fra TDC-pressemedarbejder Per Christiansen.
Han forklarer, at der er en masse ståhej efter nummeret 30718488 de seneste par uger har huseret i de danske SMS-indbakker, men det måske drejer sig om en enlig svale.
"Man kan sige, at de høje roamingpriser forhindrer, at udenlandske spammere kaster sig over de danske mobiler, som det kendes fra spam-mails. Hvis det drejer sig om et dansk mobilnummer, og der foreligger en politianmeldelse, burde det være relativt nemt at dæmme op for problemet," forklarer Per Christiansen.
Bygger sms-firewall
Hos konkurrenten Sonofon ser man mere alvorligt på spammerierne.
Telenor-datterselskabet derfor gået i gang med at bygge en sms-firewall i sit STP (signal transfer point) - altså i de computere, der modtager indkomne SMS-beskeder til kunder i Sonofons netværk.
SMS-firewall'en indeholder en lang række filtre, så Sonofon helt overordnet kan frafiltrere numre og indhold ved at sætte regler op i firewall'en.
Det kunne blandt andet dreje sig om at udelukke specifikke numre eller specifikt indhold, der er identificeret som spam eller beskeder, der er masseafsendt inden for et ganske kort tidsrum.
"Vi ser SMS-spam som et stigende problem, og vi vil gerne give vores kunder en filter-service som det kendes fra mail-bakken. Hvis det en dag bliver pålagt teleselskaberne at filtrere spam fra, så er vi forhåbentlig klar," lyder det fra Sonofons pressechef Peter Glüssing.
Fortsættes ...



