SMS-spam eksploderer i Danmark

SMS-spam vil tage kraftigt til i Danmark i de kommende år, spår sikkerhedsekspert, efter en ordentlig spambølge har ramt flere tusinde danskeres mobiltelefoner.

Artikel top billede

"Stå som ejer af lystbåd, vi bruger til fremvisning. Du tjener kr 8.800 pr måned. Mulighed 8 personer, først til mølle. SMS din email for UFORPLIGTENDE info."

Hvis du i lighed med tusindvis af andre danskere også har modtaget ovenstående SMS-besked fra telefonnummeret 30718488, er du blevet mobil-spammet.

Det fortæller direktør Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS Group til Computerworld.

Peter Kruse forventer, at det mobile spam-fænomen vil vokse sig meget kraftfuldt i løbet af de næste par år.

"Alle læser jo deres sms'er, og der er ingen udbredte spam-filtre til mobiltelefonen. Samtidigt er vores mobilnumre på nettet ikke sløret på samme måde, som vi kender det fra mail-adresserne," forklarer Peter Kruse.

Han opfordrer derfor folk til at være kritiske med hensyn til, hvor de poster deres mobilnumre på nettet.

Samtidigt ønsker han, at de danske teleselskaber kommer op på mærkerne og kan tilbyde deres kunder en form for et spamfilter.

Ukendt formål med SMS-spam

Peter Kruse betegner problemet med SMS-spam som hastigt voksende, efter flere tusinde af danskere har modtaget ovenstående eller spam-meddelelser i de seneste uger.

"Vi står med en situation, der minder om spam-mailens fremkomst. Jeg frygter, at SMS-spam vokser sig rigtig stort, hvis vi ikke får dæmmet op for den nye spam-udfordring allerede nu," siger Peter Kruse.

Endnu er det for tidligt at tale om spammernes formål med de masse-udsendte beskeder, men CSIS Group arbejder med tre scenarioer.

Først og fremmest kan det dreje sig om overtakserede SMS'er, da modtageren skal svare tilbage på mobil-beskeden.

Dernæst kan SMS'en være en kontrol af, om visse numre er aktive og modtagelige for uventede beskeder. Og slutteligt kan SMS-spammen være helt traditionel reklame, som det kendes fra diverse penisforlængere og lotterikuponer i mail-indbakken.

Sådan bliver dit nummer udvalgt

SMS-beskeden fra 30718488 bliver heftigt diskuteret på nettet i diverse fora.

Ingen af debattørerne har tilmeldt sig nogen konkurrencer, og det derfor lidt af en gåde, hvordan de er blevet udvalgt til modtagelsen af SMS-spammen.

"Numrene bliver givetvis både høstet direkte fra nettet, men man kan også sagtens forestille sig, at de bliver genereret fuldstændig tilfældigt," siger Peter Kruse fra CSIS Group.

Han påpeger dog et mønster på en af debat-siderne, hvor flere med navnet Rune er blevet ramt af beskederne.

"Derfor er det slet ikke utænkeligt, at der en database, der er blevet kompromitteret således, at spammerne bare går igennem alfabetet, når numrene skal udvælges," siger Peter Kruse.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S