Artikel top billede

Århus trodser Indenrigsministeriet og holder e-valg

Selv om Indenrigsministeriet har sagt nej til elektroniske stemmebokse i Århus, indfører kommunen alligevel digitale stemmesedler i forbindelse med sit ungevalg.

Århus Kommune tager åbenbart ikke et nej for gode varer.

For selvom tidligere indenrigsminister Karen Jespersen (K) i foråret afviste Århus og syv andre kommuners forespørgsler om at holde elektroniske valg, stiller de kommunale medarbejdere i Århus alligevel digitale stemmebokse til rådighed i forbindelse med ungevalget, der begynder på Langkær Gymnasium 12. november.

Tidligere indenrigsminister Karen Jespersen begrundede ellers afslaget med uheldige erfaringer fra udlandet samt ordlyden "... elektronisk stemmeafgivning og stemmeoptælling vil bryde med den hundredårige velafprøvede tradition for, hvordan stemmeafgivning og stemmeoptælling foregår på landets afstemningssteder", forlyder det på Århus Kommunes hjemmeside.

Men det svar var ikke godt nok, mener kommunen.

"Det er på tide, at valghandlingen bliver tilpasset den virkelighed, resten af samfundet lever i. Jeg har derfor besluttet, at vi - på trods af ministerens modvilje - i Århus vil gøre os de første erfaringer med elektronisk stemmeafgivning," lyder det fra rådmand for Kultur og Borgerservice Jacob Bundsgaard Johansen på kommunens hjemmeside.

Vil fjerne frygt for manglende sikkerhed

I anledning af de elektroniske valg har Århus Kommune inviteret den relativt nye indenrigsminister, Karen Ellemann (V), til smilets by for at overvære, når omkring 7.500 personer på 16 og 17 år mellem 12. og 17. november får mulighed for at afgive deres stemmer elektronisk til ungevalget.

"Jeg håber meget, at indenrigsministeren vil høre om vores erfaringer med dette system. Jeg tror, det vil kunne være med til at nedbryde nogle af de fordomme, der er med til at bremse udviklingen," siger Jacob Bundsgaard Johansen på hjemmesiden.

Karen Ellemann afviste dog så sent som i sidste måned afvikling af e-valg i Frederiksberg Kommune med begrundelsen, at "tiden for øjeblikket ikke er moden" - med henvisning til forfatningsstridige valgmaskiner i Tyskland og dårlige erfaringer med e-valg i USA og Holland.

Optimerer stemmetælling

Jacob Bundsgaard Johansen fra Århus Kommune peger blandt andet på, at de elektroniske stemmebokse i kommunen vil have sikkerheden i top og helt kan fjerne de tidskrævende stemmeoptællinger, som med elektroniske stemmeafgivelser kan minimeres fra et døgn til få minutter.

Samtidig forklarer kommunen, at fintællingen af stemmesedlerne vil koste Århus knap en halv million kroner, penge der vil bliver sparet i forbindelse med indførslen af digitale stemmesedler.

"Jeg synes, at der her er en klar mulighed for optimering og effektivisering. Det håber jeg også, at ministeren kan se," siger Jacob Bundsgaard Johansen.

De digitale stemmebokse i Århus skal udelukkende benyttes til ungevalget og ikke til kommunalvalget 17. november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere