Administrerende direktør og koncernchef Henrik Poulsen, TDC.

Nu skal TDC sælges


Publiceret d. 23. november 2009 kl. 22.40


Annonce:
 
ANNONCE:
 

TDC bil logo top
TDC's ejer

Nordic Telephone Company ejer cirka 88 procent af TDC.

Selskabet ejes af de fem nedenstående kapitalfonde.

- Apax Partners Worldwide LLP

- The Blackstone Group International Limited

- Kohlberg Kravis Roberts & Co. L.P.

- Permira Advisers KB

- Providence Equity Partners Limited

Du kan her læse om de fem kapitalfonde, der ejer 87,9 procent af TDC.

TDC's nuværende administrerende direktør, Henrik Poulsen, kom i øvrigt fra en stilling i kapitalfonden Kohlberg Kravis Roberts & Co.


Læs også: Kan TDC-ejerne hente pengene hjem igen?.

De fem kapitalfonde, der ejer hovedparten af TDC, forbereder nu officielt et salg af deres andel på 88 procent af selskabet. Dermed ser det ud til, at landets største teleselskab inden længe skifter hænder.

I en fondsbørsmeddelelse meddeler TDC, at selskabet er blevet informeret af sin ejer om, at "der er indledt en proces med henblik på at vurdere de strategiske alternativer for selskabet."

TDC's ejer er kapitalfondenes fælles selskab Nordic Telephone Company, som blev oprettet i forbindelse med kapitalfondenes køb af TDC i 2006 for 76 milliarder kroner.

Dagens meddelelse fra TDC kommer kort tid efter, at selskabet købte DONG's fibernet. Det blev af flere analytikere set som en trussel, der blev elimineret og dermed banede vejen for en børsnotering.

"Elimineringen af DONG har stor betydning for TDC's forestående børsnotering, for dermed får de elimineret en af de risikofaktorer, der er i forhold til TDC i det her marked," fortalte teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

Tidligere i år har udenlandske medier flere gange skrevet, at kapitalfondene, der ejer TDC, forberedte et salg af deres aktieandel. For to uger siden skrev finansmediet Bloomberg, at et salg nærmede sig med henblik på en børsintroduktion næste år.

Alder talte om salg sidste år
Allerede sidste år fortalte daværende TDC-topchef Jens Alder til Computerworld, at TDC havde opnået en fornuftig værdi under hans lederskab.

"Virksomheden er godt undervejs. Vi kan vise allerede i dag, at vi har en værdi, som bestemt vil være interessant for vores aktionærer at sælge til i dag," sagde Jens Alder i oktober sidste år.

Med dagens meddelelse ser det også ud til, at en kommende børsintroduktion kommer til at ske med det schweiziske teleselskab Sunrise i porteføljen. Et selskab, der er nummer to på det schweiziske marked, og som i flere omgange er blevet sat i forbindelse med fusioner med eller salg til andre aktører på det schweiziske marked.

Netop muligheden for at holde fast i Sunrise kommenterede koncernchef Henrik Poulsen over for Computerworld først i denne måned.

"Hvis man forestiller sig, at koncernen en dag skulle reintroduceres på børsen, så er der ikke noget til hinder for, at det sker med Sunrise som en del af koncernen," forklarede Henrik Poulsen.

Han henviste til, at selskabet er inde i en positiv udvikling i Schweiz.

TDC skriver videre i dagens fondsbørsmeddelelse, at selskabet ikke kommenterer sagen yderligere, før processen er afsluttet.

Læs også: Kan TDC-ejerne hente pengene hjem igen?.




Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (3) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

I dette white paper kan du læse om, hvorfor god projektledelse handler om mennesker, målsætninger...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

IBM Danmark lader hovederne rulle.