ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Regionerne har sat flere projekter i gang for at tiltrække læger, få sundhedspersonale til at blive længere tid på arbejdsmarkedet og for at teste ny teknologi på sundhedsområdet.
Robotstyring
Planlæggerne bag det nye supersygehus i Århus er eksempelvis ved at undersøge, om principper fra bilindustrien om robotstyrede lagre og "just-in-time"-systemer kan betale sig i sundhedsvæsnet.
Det betyder, at personalet ikke selv skal pakke de vogne med klinisk udstyr, der skal bruges til hver enkelt operation.
I Region Sjælland er der sat flere initiativer i gang. Blandt andet samarbejder en strålebehandlingsenhed i Næstved med en lignende afdeling på Rigshospitalet.
"Afdelingen i Næstved er koblet fuldt op med Rigshospitalet, og det betyder, at patienterne slipper for at tage fra Næstved til København og specialisterne kan tale sammen på et fælles grundlag," siger Lars Onsberg Henriksen, kvalitetsdirektør i Region Sjælland.
Og netop den type løsninger regner kvalitetsdirektøren med, kan udbredes til hjerte-, sårbehandlings- og blodtryksområdet.
Skal vi se på alternativerne?
"Er det sådan, at vi kan levere den kliniske ydelse alle de steder, vi gerne vil, med en kliniker til stede? Eller skal vi til at se på alternativerne," spørger Lars Onsberg Henriksen retorisk.
Han forklarer, at nye større sygehuse trækker i retning af centralisering af sundhedssystemet. Men omvendt skal teknologien gøre det modsatte.
"Jeg tror, at alle er i gang med den her udvikling. Det er en blanding af, at vi samler mange behandlinger på færre steder, men samtidig øger det behovet for at kommunikere med de decentrale steder," siger han.
Nogle af de teknologier, der skal tages i brug, er ikke specielt avancerede, men det kræver nytænkning.
Det viser et eksempel fra Fyn.
Fortsættes ...



