Artikel top billede

(Foto: Ole Hartmann Schmidt/TDC)

TDC kan takke disse to mænd for sin succes

ComputerViews: Snedig strategi og dygtigt valg af topchefer stiller nu TDC's bestyrelse med en noget nær fuldført mission.

Første trin: Afvikleren Jens Alder

ComputerViews: TDC leverede torsdag et stærkt resultat. Der var efter flere års fald igen fremgang at spore i omsætningen, mens også bundlinjen så nydelig ud.

En tilfældighed?

Nej, det er nok snarere resultatet af dygtigt bestyrelsesarbejde af de kapitalfonde, der siden 2006 har ejet selskabet.

Hvad er så godt bestyrelsesarbejde? Det er, at bestyrelsen giver de rette rammer til, at virksomheden kan nå de mål, som bestyrelsen opstiller.

Og her er der en mellemregning. I høj grad handler det også om at udpege den rette person, der skal føre virksomheden i mål.

De fem kapitalfonde, der ejer hovedparten af TDC, har i deres cirka fire år som ejere udpeget to personer; Jens Alder og Henrik Poulsen.

Groft kan de to sættes i bås som afvikleren og udvikleren. I dag ligner de to direktører en totrinsraket, som i dag stiller TDC stærkt inden et salg.

Hver især har de to gjort deres arbejde så godt, at TDC næsten er i mål i dag i forhold til den strategi, som kapitalfondene opstillede ved deres indtog i telekoncernen: TDC skal fokusere på kerneforretningen i Norden, mens resten skal sælges fra.

Første trin: Afvikleren Jens Alder
TDC fremstod i 2006 som en virksomhed, der var geografisk ufokuseret, Det var det, som kapitalfondene ville gøre op med.

Det ville være nemmere for kapitalfondene at sælge TDC som pakke, hvis selskabet fremstod som gennemskueligt.

Og helt gennemskueligt var det ikke i 2006, hvor TDC blandt andet ejede det tyske mobilselskab Talkline og det litauiske Bité, mens selskabet også havde en række aktieposter i flere andre selskaber. Disse aktiviteter ryddede Jens Alder ud i med frasalg.

Samtidig var omsætningen hos selskabet gået i stå. Og kan omsætningen ikke hæves, så må der skæres i omkostningerne. Her viste Jens Alder sig at være den rette mand til jobbet.

Sparekniven blev svinget igen og igen, og resultatet var tydeligt. Antallet af ansatte i Danmark faldt med over 3.000 medarbejdere under Jens Alders lederskab. Effektiviteten i TDC var øget, og aktviteter uden for kerneforretningen var afviklet, men de mange fyringer klæbede sig til Alder.

Andet trin: Udvikleren Henrik Poulsen

I november 2008 fyrer TDC's bestyrelse Jens Alder som øverste mand i koncernen. Jens Alder bliver associeret med afvikling, frasalg og fyringer - der er behov for manden, der signalerer udvikling.

Det meldte bestyrelsesformand Vagn Sørensen offentligt ud:

"Hvis du spørger Jens Alder, så er jeg sikker på, han vil sige, han er cost-cutteren. Man har alle et primært fokus," lød det dengang fra Vagn Sørensen.

I stedet var der behov for en mand, der signalerede udvikling. Jens Alder havde afviklet de fleste af aktiviteterne, som ikke umiddelbart passede ind TDC's strategi. Kun ungarske Invitel og schweiziske Sunrise var tilbage uden for Norden.

Andet trin: Udvikleren Henrik Poulsen
Tiden var dermed den rette til at affyre anden del af totrinsraketten: Udvikleren.

Her fandt bestyrelsen frem til Henrik Poulsen, der allerede kendte TDC godt igennem sit arbejde for en af TDC's ejere, kapitalfonden Kohlberg Kravis Roberts & Co.

I går leverede han sit første regnskab for et år, hvor han har stået i spidsen igennem hele året. Og for første gang i flere år var omsætningen vokset, mens de sidste aktiviteter i Ungarn og Schweiz var solgt eller delvist solgt.

Mens de ikke-nordiske aktiviteter blev solgt fra, formåede TDC at støvsuge det danske telemarked med opkøbet af bredbåndsudbyderen Fullrate, kabel-tv-selskabet A+, DONG's fibernet samt mobilselskaberne M1 og Unotel.

Bestyrelsens svendestykke

Konklusionen er, at TDC's bestyrelse i dag kan ånde lettet op. Deres totrinsraket ser ud til at være udført helt efter planen.

Bestyrelsen fandt de to rette mænd på det rette tidspunkt, og det er i dag ikke nogen tilfældighed, at TDC står trimmet med pumpede muskler på det danske telemarked, mens de overflødige udenlandske deller er raslet af.

På trods af, at Henrik Poulsen for nylig gennemførte sin første større fyringsrunde, så har fyringer endnu ikke klæbet sig til ham, som det var tilfældet med cost-cutteren Jens Alder. Henrik Poulsen kan samtidig ved at pege på toplinjen og opkøb sige, at TDC er i udvikling - ikke afvikling.

Og når TDC - formentlig - ryger på børsen, kan bestyrelsesmedlemmerne give hinanden hånden og sige: "Godt arbejde."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere