ANNONCE:
Den tidligere it-ordfører for De Radikale, Morten Helveg Petersen, er fadderen bag de åbne standarder. Han har siden forladt dansk politik
Tidslinje for dokumentstandarder:
Maj 2006: Standardorganisationen ISO standardiserer dokumentformatet ODF. Den senere version 1.2, som er det hyppigst brugte ODF-format, er endnu ikke standardiseret. Forretningsverdenen rynker efterfølgende på næsen af formatet
Juni 2006: Et enigt Folketing vælger at indføre åbne standarder i den offentlige sektor efter forslag fra De Radikales Morten Helveg Petersen. Udover dokumentstandarderne ODF og OOXML drejer det sig om seks andre hovedområder
Marts 2008: OOXML bliver ISO-standardiseret efter en heftigt overvåget og debatteret standardiseringsproces, hvor det tidligere Microsoft-format beskyldes for at indeholde lukket kildekode. Danmark siger også ja, efter dyb splittelse i OOXML-udvalget.
December 2008: Videnskabsministerens ekspert-gruppe peger på, at der både skal være plads til ODF og OOXML i den danske offentlige sektor.
Juni 2009: Dokumentafgørelsen udskydes til november 2009
August 2009: Konkurrencestyrelsen kalder ODF og OOXML for umodne, og styrelsen anbefaler begge formater til brug i den offentlige sektor.
Januar 2010: Folketingets partier indgår en aftale, der betyder, at det såkaldte ekspertudvalg gøres permanent og løbende udarbejde en liste over godkendte standarder.
IDC mener, at beslutningen betyder, at hele debatten ryger lukt tilbage til start.
Indholdsfortegnelse:
Det skyldes, at debatten har lagt beslag på store mængder tid og arbejdskapacitet hos ikke mindst Folketingets travle it-politiske ordførere.
Den tid kunne have været brugt bedre på at diskutere for eksempel mulighederne for at forbedre den digitale borgerservice, it i folkeskolen eller understøttelsen af digitalisering i erhvervslivet, mener selskabet.
"Det har været helt uhensigtsmæssigt, at it-ordførerne har brugt så meget af deres i forvejen sparsomme tid på at diskutere noget så teknisk som de åbne standarder, når der nu er så mange andre ting, der halter," siger Microsoft Danmarks administrerende direktør, Jørgen Bardenfleth.
Du kan læse mere om de store udfordringer her.
Religionskrig
Sikkert er det da også, at Folketingets it-politikere er travle personer, der stort set altid også varetager andre ordførerskaber.
Det betyder, at de ofte kun har begrænset tid til at diskutere it-politik, og den tid er efter Microsofts mening i alt for lang tid gået med at diskutere de tekniske standarder.
"Det giver jo ikke bedre virksomheds-drift, bedre borgerservice og bedre sundheds-it, at man har brugt tiden på at diskutere de åbne standarder i så mange år," siger Jørgen Bardenfleth.
Der er da også mange tegn på, at der har været tale om en regulær religionskrig. Det kan du læse mere om her.
Analysehuset IDC har tidligere klart bedyret, at det politiske system har spillet fallit ved at gøre anvendelsen af en grundlæggende teknologi til en politisk diskussion. IDC mener, at hele diskussionen "er løbet helt af sporet." Det kan du læse mere om her.
Politisk agenda mod Microsoft
Jørgen Bardenfleth mener, at noget tyder på, at der er blevet ført en regulær hetz mod Microsoft fra bestemte it-politiske ordførere.
Det har bidraget til, at sagen om de åbne standarder igen og igen er blevet sendt til hjørne i nye arbejdsgrupper, ekspertudvalg og lignende.
Det tyder efter Microsoft-direktørens mening på, at beslutningen er blevet sparket til hjørne og udsat hver gang den ikke har passet de politiske beslutningstagere.
"Man kan ikke sige sig fri for, at det lugter af, at visse it-politiske ordførere har andre agendaer. Det lugter af en 'Lex Microsoft,' og man kunne godt få den tanke, at der er nogen, der mener, at det skal være sværere for Microsoft at sælge kontorpakker, fordi vi er et stort selskab med en stor markedsandel," siger Microsoft-direktøren.
Han sigter især efter to tidligere it-politiske ordførere, som han mener har haft til hensigt at gøre livet surt for Microsoft.
Fortsættes ...


og dette bud har man nu overtrådt. Fy, de burde skamme sig.
