Digitaliseringen af det offentlige har brug for nyt fokus, hvis det på nogen måde skal være muligt at høste den effektiviserings-gevinst, som er nødvendig for at få tingene til at hænge sammen om blot få år.
Så kontant lyder beskeden fra en gruppe af it-fagfolk, der under fællesbetegnelsen "Det digitale råd" har gjort sig tanker om fremtidens digitalisering af de offentlige systemer.
Rådet diskuterede torsdag rapporten - der udarbejdet af Center for Digital Forvaltning (CEDI) - til et arrangement i København.
Sagen er, at digitaliseringen af de kommunale systemer hidtil har fokuseret på administrationen, som imidlertid kun udgør en lille del af den samlede kommunale forretning.
"Besparelser på de administrative områder er langt fra nok, hvis det skal rykke noget. Vi er nødt til at skifte fokus til de områder, der har stor volumen i stedet for at blive ved med at polere videre på noget, der allerede findes," siger Lars Monrad-Gylling, administrerende direktør for KMD, formand for IT-Branchen og med i "Det digitale råd."
Tre områder
Ifølge rådet - der desuden består af Jørgen Bardenfleth fra Microsoft, Jens Munch Hansen fra TDC og Henrik Schlægel fra Scanjour - er de store kommunale områder, der for alvor vil kunne udløse massive effektiviseringer, børnepasningen, folkeskolen og ældreplejen.
Jørgen Bardenfleth luftede tanken om at etablere et digitalt lærerseminarium, hvor fremtidens skolelærere kan blive grundigt uddannet i it-teknologiens lyksaligheder.
"Det er meget skuffende, at lærerne i dag ikke bliver bedre uddannet i it på seminariet, end det var tilfældet for 10 år siden. De nyuddannede lærere burde være en it-kraft på skolerne, som kunne inspirere de ældre lærere," siger Jørgen Bardenfleth.
"Det digitale råd" forestiller sig, at der kan sættes ind på konkrete områder i skolerne, i daginstitutionerne og på ældreområdet. Det skal ikke mindst ske via praktisk orienterede teknologiske hjælpemidler, der hjælper med eksempelvis at overvåge bestemte områder og hjælper med til at made og vaske ældre. Eller hvad med automatiske pillebokse, telemedicin og meget andet.
I Folkeskolen vil rådet blandt andet have netadgang for alle hele tiden - en ting, der langt fra er tilfældet den dag i dag. Rådet forestiller sig også indførelsen af den digitale skoletaske, hvor al materiale og alle informationer findes digitalt.
Ledelsesmæssig udfordring
Ifølge Lars Monrad-Gylling er der ikke mindst tale om en ledelsesmæssig udfordring at høste de rigtige besparelser de rigtige steder i kommunerne.
Han henviser til, at der findes op mod 400 selvbetjeningsløsninger i det offentlige. Men kun omkring syv procent af danskerne benytter sig af dem.
"Vi har ikke brug for 400 selvbetjeningsløsninger mere. Vi har brug for, at 70 procent af befolkningen begynder at bruge de eksisterende 400 løsninger," siger han.
Lars Monrad-Gylling mener, at mange kommuner i stor udstrækning mangler at stramme op på kanalstrategien. Det gælder eksempelvis, når en borger ringer til kommunen for at få informationer. Ofte bliver borgeren straks viderestillet til en rådhus-medarbejder, der ved noget om emnet.
"Og sådan en samtale koster 150 kroner. Det er den dyreste kanal, du kan anvende," fastslår Lars Monrad-Gylling.
I stedet bør alle relevante informationer ligge på nettet. Og der bør henvises til dem igen og igen, mener han, så borgerne automatisk i første omgang ser, om den efterspurgte information er tilgængelig på nettet.
Hvordan skal vi nå derhen?
Incitamentet mangler, mener rådet. Danskerne har simpelthen ikke grund nok til at søge i retning af internettet. Ja, måske kan man - hvis man ved, hvad man skal - spare tid, men det er langt fra nok.
Lars Monrad-Gylling henviser til bankernes succesrige manøvre med at få danskerne væk fra at betale regninger på posthuset og over på netbanken. Her var den simple løsning at skrue på priserne. Det er nemlig noget, som vi forstår.
"Hvorfor får jeg ikke 100 kroner i rabat på den første opkrævning, hvis jeg skriver mine børn op på nettet? Hvorfor deler man ikke i porten, hvis jeg som borger er med til at sikre samfundet en gevinst?" spørger han.
