ANNONCE:
Indholdsfortegnelse:
Det svarer til, at kommunerne skal file fire milliarder kroner af forbruget, hvilket samtidig kan koste op mod 8.000 kommunalt ansatte jobbet.
Sideløbende med regeringens seminar og heftige spareplan holder Kommunernes Landsforening (KL) i disse dage sin direktionskonference i Bella Center, hvor de kommunale direktioner flere gange har fastslået, at informationsteknologi bliver en af de vigtigste løftestænger, når livremmen skal spændes ind.
"I 2015 og fremover skal vi have frigjort mindst en milliard kroner via øget digitalisering," siger centerchef Jakob Aagaard Harder fra KL's Center for Borgerbetjening og IT-politik til Computerworld.
Men allerede inden for de næste par år skal digitaliseringen bidrage "mærkbart" til besparelserne, forklarer Jakob Aagaard Harder.
Forretning før infrastruktur
Kommunerne erkender, at sparekravene ikke kun kan nås ved at høste de lavthængende frugter, når kommunaldirektørerne i går og i dag er i gang med at drøfte en fælles kommunal digitaliseringsstrategi.
Kommunaldirektionerne er derfor villige til at gå endnu længere for at få banket den nødvendige it-strategi på plads.
Strategien bliver udfærdiget ved, at alle de tunge kommunale områder som børne-, social-, beskæftigelses- og det tekniske område samt det tværgående borgerservice-område har bidraget til strategiplanen med hver deres forslag til, hvordan man kan optimere forretningsprocesserne.
For kommunerne vil i første omgang optimere deres forretningsprocesser uden at skele særskilt til it-driften, som ellers har været kongstanken bag Statens IT.
"Vi har valgt at starte vores digitaliseringsstrategi der, hvor der er store penge at hente, nemlig på forretningsprocesserne. Konsolidering af driften skal nok komme på plads på et senere tidspunkt," siger Jakob Aagaard Harder.
Han understreger, at KL sideløbende med sin digitaliseringsstrategi også har fokus på drift- it-infrastrukturen, hvor foreningen tidligere har vist stor interesse for eksempelvis cloud computing.
Borgerne skal til tasterne
De kommunale direktører har udpeget selvbetjening som et af de helt store forretningsområder, hvor der for alvor kan spares penge ved borgerne hjælper sig selv, når de skal i kontakt med kommunen.
"Og kommunerne er klar til at hjælpe de borgere, der har svært ved de digitale muligheder" siger Jakob Aagaard Harder.
Set i det lys er Københavns Kommunes strategi med, at op mod 40 procent af borgerne i 2013 er selvhjulpne på nettet, et meget interessant projekt.
For Københavns Kommune regner med, at den kan spare omkring 26 millioner kroner i 2013, når københavnerne er mere selvbetjente.
"Det tal kan man gange med 10, og så vil potentialet for alle landets kommuner ikke være helt skævt," forklarer Jakob Aagaard Harder.
Han fremhæver, at kommunernes fælles mål i strategien er, at 30 procent af alle borgernes henvendelser er digitale i 2012. Det tal skulle gerne op og runde 50 procent i 2015.
"Udfordringen er at få flyttet borgerne over på de kanaler, hvor de betjener sig selv. På konferencen har vi derfor drøftet, at alle kommuner skal have udarbejdet en konkret kanalstrategi i 2012," forklarer Jakob Aagard Harder.
I den sammenhæng henviser han til, at en mail eller et brev koster 110 kroner at håndtere i Københavns Kommune, mens et telefonopkald koster 40 kroner, og en selvbetjent borger kun bruger 3 kroner af kommunekassen.
Fortsættes ...



