Domstolsstyrelsen forsvarer ny tinglysningsbonus

Domstolsstyrelsen finder bonussen på 390.000 kroner til projektlederen for den digitale tinglysning på sin plads. Læs her hvorfor.

Artikel top billede

(Foto: Domstol.dk)

I dagene op til, at det kom frem, at projektlederen for den digitale tinglysning over fire år har scoret en bonus på tilsammen 390.000 kroner, har Computerworld gentagne gange forsøgt at fange Søren Sørup Hansen for en kommentar.

Det er desværre ikke lykkedes.

På samme måde ville Computerworld gerne tale med enten bestyrelsesformanden for Domstolsstyrelsen, Niels Grubbe, eller direktøren samme sted, Adam Wolf.

Men i stedet for kommentarer fra de to har Computerworld modtaget følgende skriftlige udtalelse fra Domstolsstyrelsen tilsendt per mail af kommunikationsmedarbejder Louise Hagemann:

"Engangsvederlagene er ydet for Søren Sørup Hansens indsats i Domstolsstyrelsen som projektleder for it-projektet vedrørende den digitale tinglysning.

Søren Sørup Hansen har som projektleder for it-projektet været ansvarlig for hele projektet fra opstart til idriftsættelse.

Opgaverne har blandt andet omfattet formulering af projektbeskrivelse og kravspecifikationer mv., løbende samarbejde og forhandlinger med leverandøren - herunder om etablering af den tekniske løsning, tilretning og konvertering af data fra det eksisterende system og testforløb - og idriftsættelse.

En særskilt del af opgaven som projektleder har været det såkaldte "scanningsprojekt", der omfattede indscanning af cirka 2,2 mio. aktmapper fra det tidligere tinglysning.

Arbejdet som it-projektleder, der har været særdeles omfattende og tidskrævende, er udført ved siden af Søren Sørup Hansens stilling som præsident for Tinglysningsretten.

Som retspræsident har Søren Sørup Hansen ansvaret for tinglysningen i hele landet samt det overordnede administrative og ledelsesmæssige ansvar for Tinglysningsretten og dens 140 medarbejdere.

Tinglysningsretten blev etableret som en ny enhed den 1. januar 2007, og der har derfor været et stort ledelsesmæssigt arbejde forbundet med opbygningen af den nye organisation, herunder rekruttering og oplæring af medarbejdere, fastlæggelse af arbejdsgange samt etablering af og flytning til ny bygningsmæssige faciliteter i Hobro.

Stillingen som retspræsident og stillingen som projektleder for digital tinglysning er to forskellige funktioner med forskellige arbejdsopgaver.

Arbejdet som it-projektleder for digital tinglysning kunne altså have været udført af en anden person, men det er i dette tilfælde fundet hensigtsmæssigt, at de to opgaver har været udført af samme person for at sikre inddragelse af viden og kompetence fra det ene område til det andet."

Annonce

Annonceindlæg fra HP

Når angrebet slipper igennem, afgør robustheden, om driften fortsætter

AI gør cyberangreb hurtigere og billigere. HP's sikkerhedsekspert forklarer, hvorfor fokus skal flyttes fra detektion til forebyggelse og robusthed.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

Kristoffer Hyltoft Overlund

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest