HP-topchef Mark Hurd træder tilbage efter sex-sag

Hewlett-Packards topchef, Mark Hurd, stopper med omgående virkning efter sexsag.

Artikel top billede

(Foto: HP)

HP's topchef, Mark Hurd, stopper med omgående virkning.

Det sker som direkte konsekvens af beskyldninger om sex-chikane.

Efter en intern undersøgelse - med bidrag fra eksterne jurister - er HP dog nået frem til, at Mark Hurd ikke har overtrådt HP's regler for sexchikane.

Derimod har han krænket selskabets regler og etik for forretnings-førelse, hedder det.

Sagen begyndte at rulle i slutningen af juni, da en underleverandør klagede til selskabets bestyrelse over Mark Hurd.

Bestyrelsen iværksatte straks en undersøgelse, der fandt frem til, at Mark Hurd havde et "tæt personligt forhold" til en af selskabets underleverandører, som bestyrelsen ikke kendte noget til.

Ifølge Wall Street Journal drejer det sig om skuespilleren Jodie Fisher, der tidligere arbejdede med marketing for HP.

Ifølge undersøgelsen skete det adskillige gange, at Jodie Fisher modtog betaling uden at levere opgaver.

Samtidig afslørede undersøgelsen fejl og mangler i Mark Hurds udgifts-afrapporteringer - angiveligt bevidste fejl, der har sigtet efter at skjule Mark Hurds forhold til underleverandøren.

Det tyder på 'påfaldende mangel på dømmekraft," lyder det fra HP, der dog samtidig meddeler, at der ikke har været tale om store beløb for verdens største it-selskab.

CFO overtager tømmerne

Indtil videre overtager Hewlett-Packards finansdirektør, Cathie Lesjak, tømmerne som konstitueret topchef for selskabet.
Hun vil samtidig bibeholde sin stilling som CFO, og hun har allerede meddelt, at hun ikke er interesseret i at overtage topstillingen som CEO permanent.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems