BEC i massefyring - mindst 30 jobs skæres

Bankernes EDB Central (BEC) har varslet en regulær massefyring. Mindst 30 ansatte står til at miste deres job.

Artikel top billede

Læs også: BEC er på vej tilbage i form.

Bankernes EDB Central (BEC) vil i en kommende fyringsrunde 28. oktober afskedige mindst 30 it-ansatte i virksomheden. 

Det bekræfter BEC's kommunikationschef Tom Espersen overfor Computerworld. 

"Vi kommer til at lande over 30. Og det er derfor vi er gået i organisationsforhandlinger," siger Tom Espersen. 

Kunderne forsvinder

Årsagen til fyringerne er finanskrisen, som rammer BEC, efterhånden som bankerne lukker på stribe. 

Blandt de kunder, som BEC har mistet, er Eik bank, de færøske pengeinstitutter og Capinordic Bank.

Samtidig har sammenlægningen af Max Bank og Skælskør Bank kostet en kunde. 

Desuden har BEC tidligere i finanskrisen mistet Roskilde Bank, Forstædernes Bank og Lokalbanken i Nordsjælland som kunder.

Det er ellers kun en måneds tid siden, at BEC-direktør Leo Svendsen udtrykte optimisme for fremtiden. Det kan læse mere om her.

Intet håb for 30 stillinger

Begrebet massefyringer kommer i spil i den såkaldte "lov om varsling m.v. i forbindelse med afskedigelser af større omfang." 
Her fremgår det, at der er tale om en massefyring, når en virksomhed med mere end 300 ansatte planlægger at afskedige mere end 30 ansatte indenfor en måned.  

Samtidig forpligter loven virksomheden til at forhandle med medarbejdernes repræsentanter om afskedigelserne.  

Mens BEC ifølge Tom Espersen intet håb har for at undgå at fyre mindst 30 medarbejdere, så er det endnu usikkert præcis, hvor mange stillinger der bliver tale om.

Virksomheden ved endnu ikke, hvor meget der skal spares, og hvor mange medarbejdere som dermed bliver berørt.  

"Vi er nødt til at vende hver en sten i virksomheden for at se, hvor vi kan spare penge og for at undgå at afskedige folk," siger Tom Espersen.  

Han forklarer, at BEC vil kigge alt igennem for at finde besparelser. Nogle af mulighederne kan være at genforhandle aftaler eller at stramme op på processer. 

Han fortæller, at ledelsen på et møde 8. oktober præsenterer rammerne for bestyrelsen, som så vil udpege, hvilken vej virksomheden skal vælge.  

"Den 28. oktober ligger det klart, hvad det her kommer til at koste os. Både i forhold til kollegaer, men også i forhold til kroner og ører i øvrigt," siger Tom Espersen.

Læs også: BEC er på vej tilbage i form.

Læses lige nu

    Annonce

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S