Microsoft: Vi tror stadig på prikke-pennen til mobilen

Microsoft-forsker Bill Buxton har arbejdet med touch-teknologier i tre årtier. Han mener ikke, at vi kan undvære den gammeldags prikkepen - også kendt som en stylus.

Artikel top billede

Canadieren Bill Buxton er ikke hvem som helst inden for touch-teknologi.

Han er anerkendt som en af pionererne på området og arbejdede med touch-forskning allerede i 1980'erne. Han er af BusinessWeek blevet udpeget som en af verdens mest indflydelsesrige designere.

Det var netop de gamle minder han underholdt med, da han tirsdag holdt et oplæg om brugergrænseflader på Microsofts udviklingscenter i Vedbæk.

Men selvom han hylder touch-teknologierne generelt, mener han, at touch alene har sine begrænsninger, og at den såkaldte stylus, som mange ellers nok vil forbinde med ældre PDA'er og lignende, står over for et comeback.

"Jeg tror ikke, at bevægelsen mod ren touch på telefonerne vil fortsætte. Jeg tror, at pennen vil have dens plads."

Den fede finger

Bill Buxton giver som et eksempel, at man er på ferie og netop har vandret på et bjerg. Så tager man et billede af bjerget, hvorpå man gerne vil tegne ruten, så man kan sende den til en ven over MMS.

Ikke særligt let eller særligt præcist med en fed finger, lyder Bill Buxtons logik.

Og den slags eksempler har han masser af, selvom han forsikrer Computerworld om, at han ikke taler om de rene touch-telefoners død.

"Når jeg siger ting, der går imod touch, er det ikke fordi, jeg ikke tror på touch. Det er fordi, jeg forstår touch. Jeg ved, hvad det dur til, og jeg ved, hvad det ikke dur til."

"Det handler ikke om touch, pen eller tale, det handler om, hvordan de virker i forskellige situationer."

Stylus er ikke hot

En ting er dog, hvad forskere og designere kan komme op med i et laboratorium, noget andet er, hvad markedet efterspørger.

Et hurtigt kig på smartphone-markedet i år 2010 viser, at det er de rene touch-telefoner, der regerer, mens telefoner med en stylus efterhånden er sjældne.

Mange mennesker opfatter måske en stylus som en gammeldags teknologi. Kan det ikke give problemer i forhold til at sælge en smartphone med stylus?

"Jo, hvis du sælger det som en stylus, har du helt ret. Men jeg sælger dig ikke en stylus, jeg sælger dig en måde at finde frem til mit hus på eller til noget andet."

Bill Buxtons pointe er, at ethvert system skal tilpasse sig den kontekst, brugeren befinder sig i, og at en stylus i den forbindelse ofte vil være et praktisk redskab. 

"Vores opgave (som forskere, red.) er at re-tænke, hvordan produktkategorien kan se ud og levere det som noget, der rent faktisk er mere simpelt end det, brugerne har i dag," siger Bill Buxton til Computerworld.

Læs stort interview med Bill Buxton i avisen Computerworld 29. oktober.

Læses lige nu

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data engineer til PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior Software Developer

    Københavnsområdet

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S