Københavns Politidirektør Johan Reimann talte frit fra leveren om overvågning og politiets it-værktøjer, da han i sidste uge var inviteret med som taler på en Dansk IT's konferencer om Danmark 3.0, der blev afholdt på Politigården i København.
"Når vi taler om operativ it, er vi, modsat administrativ it, helt fantastiske," sagde Johan Reimann om politiets it-overvågningsmetoder og henviste blandt andet til videoovervågning og især teleovervågning som effektive værktøjer til at opklare kriminalitet.
"På et tidspunkt tror jeg, at vi i færdselskontrollen slipper for at tage vellignende billeder af borgerne, når de kører for stærkt. I stedet kan vi følge bilisternes mobiltelefoner og på den måde se, om I har kørt for stærkt på et stykke vej," forklarede Johan Reimann til de omkring 60 tilhørere på Dansk IT's konference.
Griber fat i kommende kriminelle
Københavns politidirektør fortalte også, at politiet er blevet dygtige til det, som han kalder risikobaseret analyse.
"Det er mit hjertebarn. Jeg elsker den risikobaserede analyse," lød det fra Johan Reimann.
Metoden med den risikobaserede analyse drejer sig med Johan Reimanns ord om, at politiet i langt højere grad skal gå væk fra at kigge på årsager til kriminalitet og stedet fokusere på de konkrete risikofaktorer for, at kriminelle situationer opstår, eller personer bliver kriminelle.
"Det betyder for en enkelt person, at vi giver personen points alt efter, om han kommer fra en fattig familie med skilsmissehistorik og forældre på institutioner samt mange søskende og et misbrugsproblem. Hvis personen boner ud med i alt 790 points mod landsgennemsnittet på 100, så begynder vi at gribe fat i ham," forklarede Johan Reimann.
Det sker også igennem programmer som PolSpot, hvor politiet på landsdækkende og helt lokale kort blandt mange andre ting kan se, hvor mange tidligere straffede, der findes i et givent område over perioder som flere år eller få døgn.
På den måde kan politiet eksempelvis sende patruljevogne til områder, der er tætbefolket med tidligere straffede eller har en høj rate af kriminalitet.
Johan Reimann fortalte dog, at der også en slagside ved denne risikobaserede analyse.
Danskerne foretrækker bekvemmelighed
"Vi kan risikere at tage børn på tre måneder, der har et højt pointtal og fjerne dem fra hjemmet. Der er jo nogle grænser for, hvad vi kan bruge disse fantastisk effektive værktøjer til," erkendte Johan Reimann.
Han luftede samtidig bekymringer for, at borgerne uvidende afgiver oplysninger som eksempelvis ved ansigtsgenkendelses-software.
"Der er stadig et felt, hvor der er rum for forbedringer. Der er navnlig et behov for, at vi finder grænsen," lød det fra den københavnske politidirektør.
Danskere er dovne hunde
Han mener dog, at politiets og det offentliges brug af business intelligence-værktøjer er kommet for at blive.
På spørgsmål fra salen om truslen mod privatlivets fred versus fremtidige it-værktøjer som blandt andet Skats ønsker om at kunne spejle virksomheders servere til at efterforske lovovertrædelser, var Johan Reimann nemlig ganske klar i spyttet.
"Det er karakteristisk, at danskerne er nogle dovne hunde. Hvis man spørger 4.000 tilfældigt udvalgte danskere, om de helst ville have fortrykt deres selvangivelse, hvor Skat havde adgang til alle data, eller selv udfylde alle oplysningerne, er jeg ikke i tvivl om, hvad de ville foretrække."
"Den automatisering, som det fører til, vil danskerne modtage med begejstring. Jeg fornemmer, at den reelle dagsorden er, at Skat kan udføre bedre kontrol med virksomhederne [...] Men det må være en politisk afvejning, hvor vidt vi kan gå," forklarede Johan Reimann om mulighederne for statens indblanding i privatlivets fred, som han ikke frygter bliver sat ud af spil.
Kraftig stigning i registreringer
Han konstaterede samtidig tørt, at der både i den offentlige og især i den private sektor er kommet en kraftig stigning i antallet af registreringer.
"Navnlig på de sociale medier bliver kolossale datamængder jo registreret, og det var jo aldrig gået i Hagen Hagensen (Konservativt medlem af Folketinget i 1961, red.) tid," lød det fra politidirektøren.
"Jeg har siden Hagen Hagensens tid set en udvikling, der er gået helt formiddabelt hurtigt, og det er en demokratisk opgave at fastsætte grænserne [...] Men hvis man tror, at vi kunne have låst samfundet fast i 1980 ved at gøre CPR-nummeret helligt og samkøring af data forbudt, så ville det have gået frygtelig galt," rundede han af.
