Ledelsen er alfa og omega ved opkøb af it-virksomhed

Når it-virksomheder skifter hænder, er det helt centralt, at sælger-virksomhedens ledelse og kultur passer ind i den nye virksomhed.

Artikel top billede

Læs også: Sådan får du den bedste pris for din it-virksomhed

Jesper Mathiasen har indtil september i år arbejdet hos Atea, hvor han har været med til at opkøbe intet mindre end 31 selskaber på tre år, og rådgiver stadig virksomheden på det punkt.

Han var en af talerne, da virksomhedsmægler-firmaet Schrøder Partners inviterede potentielle sælgere af it-virksomheder til oplæg om, hvad deres it-virksomhed er værd.

"Atea har haft meget fokus på, at de selskaber, vi opkøbte, passede ind i forretningen, og til de vækstplaner der er lagt. Kulturen skal passe sammen og medarbejderne og ledelsen skal kunne få en spændende fremtid," siger Jesper Mathiasen til de fremmødte. 

Kulturen og ledelsen er for ham som køber meget vigtig, og kan spænde ben for hele processen.

"Prisen har mange gange måttet skille os, men flere gange har det været, fordi følelsen har været, at sælger var der kun for pengene og ikke havde interesse i at finde en fælles fremtid," siger Jesper Mathiasen.

Ledelsen skal med over

Som køber er den typiske måde at lære noget om en virksomheds kultur selvfølgelig gennem samtaler med ledelsen.

For Jesper Mathiasen har det ved opkøb været meget vigtigt at spille godt sammen med ledelsen i sælger-virksomheden.

"Vi ligger meget vægt på, at det er en venlig overtagelse. Ledelsen må gerne kunne lide os, for hvis ledelsen ikke kan lide os, kommer medarbejderne heller ikke til det," siger Jesper Mathiasen.

Det handler blandt om at prøve at finde en rolle til ledelsen i den nye virksomhed, som de kan være tilfredse med.

Det kan nemlig være meget kritisk for værdien af et opkøb, hvis sælger-virksomhedens ledelsen smutter efter overtagelsen.

"Det kan være nøglepersoner som for eksempel direktøren eller salgschefen. Sidder man til møder med dem og fornemmer, at de spiller spillet, men i virkeligheden er på vej ud, så er det et problem. Det er en stor risiko, hvis vigtige personer forlader virksomheden," forklarer Jesper Mathiasen.

Derfor opfordrer han også sælger-virksomhederne til at gøre sig klar til et salg og gå positivt ind i den proces.

"Man skal være åben for køberhenvendelser fra start, men også ret hurtigt være klar over, om man er klar til at gå ind i en salgs-proces. Det er aldrig klogt, at splide hinandens tid og skuffe en potentiel køber, og dermed forpasse muligheden for at sælge på et senere tidspunkt," siger Jesper Mathiasen.

Læs også: Sådan får du den bedste pris for din it-virksomhed

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Kristoffer Hyltoft Overlund som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med understøtte vores kunders forretning og vækstambitioner. Han kommer fra en stilling som Salgskonsulent hos D´Wine. Han er uddannet hos Aalborg Universitet hvor hvor han har taget en cand.it, IT-ledelse. Nyt job

    Kristoffer Hyltoft Overlund

    Norriq Danmark A/S

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

    Caroline Nolsø Tofft

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S