TDC vokser i Danmark trods kapitalfondes slankekur

Det danske telemarked er i dag mere domineret af TDC end i januar 2006, da fem kapitalfonde købte sig ind i teleselskabet. Læs her, hvad der er sket.

Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Størstedelen af TDC er ejet af fem kapitalfonde, som igennem mere end fire år har styret teleselskabet hen imod, hvor det står i dag. Et mindre teleselskab internationalt set, men et selskab med en stærk markedsposition på det danske hjemmemarked.
 
Kapitalfondenes ejerskab lakker dog mod enden. For to uger siden blev det officielt, at TDC-ejerne har hyret en række banker, der skal rådgive fondene om deres fremtidige ejerskab af telekoncernen. Det vil sige et salg af aktierne i koncernen.
 
De fem kapitalfonde købte sig ind i TDC i januar 2006 for cirka 67 milliarder kroner, som sikrede dem et ejerskab på 87,9 procent igennem deres fælles selskab, Nordic Telephone Company (NTC). De nye ejere blev budt velkomne af den daværende TDC-topchef, Henning Dyremose,
 
"Vi glæder os til sammen med NTC at videreudvikle TDC til gavn for kunderne, medarbejderne og det danske samfund," lød det fra Henning Dyremose i forbindelse med kapitalfondenes indtog. 
 
Gavnet hvem?
Spørgsmålet er dog, hvem kapitalfondenes TDC-ejerskab har gavnet. Professor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitet følger den danske telebranche, og han er ikke i tvivl om, hvem kapitalfondenes ejerskab af TDC især har gavnet.
 
"Det har først og fremmest gavnet kapitalfondene," siger Knud Erik Skouby.
 
Indtil videre har de fem kapitalfonde trukket 47,1 milliarder kroner ud af teleselskabet i form af aktieudbytte, mens værdien af selskabets resterende aktier er 42,5 milliarder kroner. Et salg til den nuværende aktiekurs indbringer dermed et provenu på 23 milliarder kroner til de fem kapitalfonde.
 
"Det må siges at være en god forretning, hvor kapitalfondene har gjort et godt stykke arbejde med at strømline butikken," siger Sydbank-aktieanalytiker Morten Imsgard.
 
TDC har udbetalt de mange udbytter i en periode, hvor selskabet har solgt fra, fra og fra i udlandet. Strategien har under de fem kapitalfonde heddet, at TDC skal have et nordisk fokus, mens alt andet i udlandet skal sælges fra.

Og for nylig solgte TDC så den sidste ikke-nordiske brik fra, da koncernen solgte det schweiziske teleselskab Sunrise for mere end 18 milliarder kroner til kapitalfonden CVC Capital Partners, og handlen blev godkendt i torsdags. 
 
"Vi har de sidste tre til fire år arbejdet på en strategisk refokusering på vej mod at blive en rendyrket nordisk kommunikationskoncern, og det er jo den rejse, som vi slutter med dette salg," fortalte TDC-koncernchef Henrik Poulsen, da salget blev offentliggjort 17. september. 
 
Står stærkt
Teleanalytiker John Strand fra Strand Consult mener, at det danske telemarked i dag har et TDC, som er mere professionelt og mere modigt end tiden før kapitalfondene. Ifølge analytikeren har TDC under Henning Dyremoses afløser, Jens Alder, og især under den nuværende topchef, Henrik Poulsen, turdet lancere produkter, som kannibaliserer eksisterende TDC-produkter.
 
"Selskabet er gået fra at være reaktivt til at være proaktivt i det her marked, og devisen er, at det er bedre at slå først end at slå igen," forklarer John Strand.
 
Han fremhæver, at TDC har en lang række af forskellige varemærker, der konkurrerer på kryds og tværs.
 
"TDC har discount brands (Unotel, M1 og Telmore, red.) på mobilsiden og discount på bredbånd med Fullrate, og TDC har lanceret HomeTrio, som konkurrerer direkte med YouSee, så TDC har i dag en fantastisk markedsposition," siger John Strand.
 
Mens TDC igennem de sidste fire år har solgt fra i udlandet, har selskabet haft fokus på at positionere sig på det danske hjemmemarked. TDC har under kapitalfondenes ejerskab købt virksomheder som bredbåndsudbyderen Fullrate, mobilselskabet M1 og Dongs fibernet.
 
De mange opkøb sætter deres præg på TDC's markedsposition, hvor selskabet i dag står stærkere på det danske mobilmarked - til trods for, at konkurrencen her er intensiv. Ifølge Knud Erik Skouby er det danske mobilmarked et af de mest konkurrenceprægede i EU.

Øger markedsandele

Teleselskabet har under kapitalfondenes ejerskab øget sin markedsandel på det danske mobilmarked fra 41,6 procent i første halvår 2006 til 44,4 procent i andet halvår 2009. Ifølge John Strand er det, fordi de to største konkurrenter har givet TDC for meget plads.
 
"Telia har på mobilområdet kørt en zigzag-kurs, hvor de det ene tidspunkt har været aggressive på telefonpriser og efterfølgende ikke aggressive. Og Telenor har i lange perioder af 2009 haft mere fokus på xDSL-forretningen end kerneforretningen, som er mobiltelefoni," siger John Strand.
 
Det er dog ikke kun på mobiltelefoni, at TDC står stærkere i dag. Telekoncernen har også en stærkere position på det danske marked for bredbånd via fastnet. TDC's andel er siden kapitalfondenes opkøb vokset fra 59,9 til 63,3 procent af bredbåndsmarkedet. 

TDC ejer størstedelen af den faste danske infrastruktur via ejerskab af kobbernettet, og ifølge Knud Erik Skouby er det aldrig lykkedes de regulatoriske myndigheder at finde nøglen til at sikre en effektiv konkurrence på TDC's net.
 
"Det har været besværligt og egentlig ikke særlig effektivt, når det kommer til stykket, men det er selvfølgelig bedre, end hvis man ikke gjorde noget," siger Knud Erik Skouby om reguleringen, der skal give fremmede udbydere adgang til at levere bredbånd i TDC's net. 
 
Svært marked
Samtidig har IT- og Telestyrelsens seneste halvårsstatistikker vist, at markedet for bredbånd via fastnet er noget nær stagneret.
 
"Det er et vigende marked, og da har de andre operatører har fundet ud af, at det her er for besværligt, og de satser på mobilt bredbånd i stedet," siger Knud Erik Skouby.
 
Det er et synspunkt, som teleanalytiker Torben Rune fra Netplan bakker op. Han mener, at reguleringen af TDC's net gør det svært for konkurrenterne at tilbyde konkurrencedygtige produkter igennem TDC's kobbernet.
 
"Telia og Telenor har sagt, at grossistpriserne er for høje, og det er efter min vurdering korrekt. Men der er ikke udsigt til, at IT- og Telestyrelsen gør noget ved det," siger Torben Rune.
 
En del af TDC's øgede markedsandel på bredbåndsmarkedet hænger sammen med, at teleselskabet har købt op. Sidste år købte TDC både kabelselskabet A+ og bredbåndsudbyderen Fullrate.

Desuden købte TDC også Dongs fibernet i hovedstadsregionen. Siden hen har flere af udbyderne i fibernettet sagt, at TDC tager for høje priser for adgang til nettet. Det var ifølge Telenor årsagen til, at selskabet droppede at tilbyde produkter i nettet.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Højbjerg, Aarhus

    Cyber Security Summit 2026 - Aarhus

    Lær om organisationers evne til at modstå, håndtere og komme videre efter alvorlige digitale hændelser, herunder ledelsesansvar, forretningskritiske afhængigheder og de valg, der afgør, om plan B holder, når systemer eller leverandører svigter.

    Digital transformation | Aarhus

    AI i det offentlige - Aarhus

    Hør hvordan offentlige AI-løsninger skaleres til stabil drift med reel effekt. Få erfaringer, arkitekturvalg og styringsgreb fra frontløbere. Lær at bygge fælles AI-infrastruktur med ansvarlighed, sikkerhed og compliance.

    Digital transformation | Køge

    Derfor skal du videre fra Dynamics AX – og sådan gør du

    Computerworld giver klar viden om vejen videre fra Dynamics AX. Du ser forskellen mellem AX og moderne cloud-ERP og får et konkret beslutningsgrundlag for næste skridt. Tilmeld dig og få styr på skiftet til Dynamics 365 FO eller BC.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sarah Warm som Account Executive, Energy & Utilities. Hun skal især beskæftige sig med salg af IFS' løsninger til nye kunder inden for energibranchen. Hun kommer fra en stilling som Account Executive hos Synergy Investment Group i Holland. Hun er uddannet BSc Economics and Business Economics, Neuroscience & MSc Business Administration Digital Business. Hun har tidligere beskæftiget sig med Solution Sales & Cybersecurity. Nyt job

    Sarah Warm

    IFS Danmark A/S

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S

    TDC Erhverv har pr. 1. maj 2026 ansat Peter Bjerregaard Harden som Senior Vice President (SVP), Enterprise Sales. Peter skal især beskæftige sig med at drive transformationen mod at blive en førende, kundecentreret partner inden for Cloud, Cyber og integrerede ICT-løsninger. Peter kommer fra en stilling som Country Manager hos Google Cloud Danmark. Peter er uddannet Cand. Merc (AU), HD, Organisation og Ledelse (CBS), Bestyrelsesuddannelse (CBS). Peter har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Google Cloud i Danmark samt roller hos Microsoft, Salesforce og i management consulting. Nyt job
    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S