Dengang i slutfirserne, da jeg havde langt hår i nakken og tendens til overskæg, var det "at være grøn" ikke noget videre flatterende. Det betød, at man var ung, naiv og havde ganske lidt erfaring udi, hvad det nu end var, man forsøgte sig med.
Dengang var der ikke dumheder; der var grønheder. Dengang var der ikke jackasses; der var greenasses.
Nu er det "at være grøn" et mantra i de fleste organisationer.
Alle med respekt for sig selv (og deres kunder) snakker "grønt" og melder sig ind i Global Compact og andre supertiltag.
Og der er jo oven i købet et lovkrav for bl.a. større virksomheder at rapportere om deres samfundsansvar i årsrapporten. Grøn syntes at være det nye sort.
Vi skal være smarte
Men som i slutfirserne er grøn stadig bare ikke godt nok.
Jovist, det er et glimrende skridt på vejen, men for at få det maksimale ud af det grønne ocean, skal vi ikke bare være grønne. Vi skal også være smarte.
Lad mig illustrere med en lille historie fra min sommerferie fra pizzaens hjemby, Napoli, i Syditalien.
Allerede i lufthavnen lagde jeg mærke til rækken af forskelligfarvede skraldespande og skiltene, der bekendtgjorde, at man i regionen Campania bruger mange kræfter på at sortere affald.
Alt sorteres
På alle offentlige steder sorteres der papir, glas, plastik, organisk materiale og så resten.
Regionen satser altså benhårdt på waste-management med udgangspunkt i affaldssortering. Og med god grund: Italien producerer årligt over 600 kilo affald pr. person, hvilket er 20 procent over EU-gennemsnittet.
Så da jeg havde installeret familien i det lejede hus, strøg jeg ned til det lokale supermercato for at købe affaldsposer, der matchede de opstillede skraldespande i farve.
Dagen efter gik jeg ned til skraldeområdet med fem forskellige poser under armen kun for at opdage, at det hele lå blandet sammen i en kæmpe affaldsbunke.
En meget farverig affaldsbunke, bevares.
Mens vi i Danmark sorterer over 65 procent af affaldet, Norditalien over 40 procent, er Syditalien helt nede på 11 procent.
Napoli tænker grønt, men gør det ikke smart. De har ikke formået at fange nogle af de vigtigste elementer, der skal til, for at kunne gennemføre og skabe værdi af smarte grønne tiltag.
Hvordan udvikler vi os?
En smart organisation, der vil tage vare om de globale udfordringer såsom klimaforandringer (herunder også affaldssortering), finanskriser mv., bliver nødt til at gå igennem en transformation af fire velkendte nøgleelementer:
Kerneydelser, tillid, effektivitet og kundeinteraktion.
Fire elementer, som Campania ikke kontrollerer endnu, som kræver en kombination af strategi, teknologi, infrastruktur og mod, og som vil sortere vinderne fra taberne i fremtiden.
For at forstå hvordan disse nøgleelementer allerede håndteres i organisationerne, og hvad der skal til for at få det optimale ud af dem, kan organisationerne starte med at tage fat i disse fire spørgsmål:
Hvordan udvikler vi vores kerneydelser i forsøget på at forblive konkurrencedygtig og leve op til vores grønne initiativer?
Hvordan bliver vi ved med at opbygge kundetillid og -loyalitet?
Hvordan bruger vi nye datakilder til at styre kundeinteraktion og formindske omkostningerne og forbruget?
Hvordan forbedrer vi effektiviteten, så vi bliver en stærk, grøn og smart konkurrent?
Tilbage er blot at spørge: Er din organisation grøn, eller er den også smart?
Kristian Fischer er managementkonsulent i PA Consulting Group.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
