Visa og Mastercard hacket i bund i Wikileaks-protest

En gruppe hackere har ramt både Visa.com og Mastercard i stort hackerangreb i WikiLeaks navn.

Artikel top billede

Læs også: Hævnsyge hackere i krig mod WikiLeaks-fjender.

Computerworld News Service: Det er lykkedes en løst organiseret gruppe af såkaldte ‘internet hacktivister' at få både Visa.com og Mastercard.com til at gå ned.

Det sker i protest mod angrebene på Wikileaks, som du kan læse mere om her.

Gruppen, der er bedre kendt som Anonymous, har opfordret frivillige til at downloade en software kaldet LOIC (Low Orbit Ion Cannon), som gør det muligt at kontrollere systemerne lokalt og dirigere dem hen til et distribueret denial of service (DDoS)-angreb.

Pres på virksomheder

Meningen med angrebet er at lægge pres på de finansielle virksomheder, som gennem de seneste dage har afbrudt forbindelsen med WikiLeaks på grund af hjemmesidens planlagte læk af mere end en kvart million fortrolige, amerikanske statspapirer.

Da det var lykkedes gruppen at lægge Mastercard.com ned, besluttede den sig klokken 22 dansk tid for også at angribe Visa.com.

Siden blev hurtigt slået omkuld.

"DEN ER NEDE! BLIV VED MED AT SKYDE!!!" skrev gruppen i en Twitter-besked få minutter efter.

Mastercard røg offline

Mastercards hjemmeside røg offline, da omkring 400 computere begyndte at bruge LOIC-softwaren imod den.

Da målet blev ændret til Visa, var mere end 2.000 mennesker med i angrebet, vurderer Paul Mutton, som er sikkerhedsanalytiker hos Netcraft.

Visas hjemmeside var sværere at ramme, fordi den i modsætning til Mastercard.com bliver distribueret via Akamai Technologies-netværket.

Det betyder, at der var flere Visa-computere, som skulle rammes, før siden gik ned.

Da vi fik fat på ham kort tid efter angrebet kunne en repræsentant for Visa ikke umiddelbart kommentere på sagen.

Wikileaks-støtter har også ramt andre hjemmesider, der tilhører virksomheder, som har afbrudt forbindelsen med Wikileaks, heriblandt PostFinance, PayPal og EveryDNS.

Læs også: Hævnsyge hackere i krig mod WikiLeaks-fjender.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Annonce

Annonceindlæg fra Sabio

Disruption kommer til København: Ærlige AI-samtaler når Danmark

Efter ti år i London, Madrid, Paris og Utrecht kommer Sabios AI-fokuserede program af arrangementer om kundeoplevelser, ‘Disrupt’, for første gang til Danmark.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

Wanig Le Pennec

Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,