Nu kommer hackerne efter din Mac og din iPhone

Hackerne er for alvor ved at indlede jagten på Apples produkter, der er meget nemmere at angribe end Microsofts produkter. Se her hvorfor.

Artikel top billede

(Foto: Anatoly Vartanov (c) 2008 / Anatoly Vartanov aka UltraONE)

Computerworld News Service: Apple er efter mange år i relativ sikkerhed under hackernes radarer for alvor kommet i hackernes søgelys.

Det viser sikkerhedsselskabet McAfees forudsigelser for 2011, der indeholder massevis af profetier, kvalificerede gætterier og forudsigelser om, hvad it-industrien skal forvente på sikkerhedsområdet til næste år.

Undersøgelsen bygger på trends i 2010. Det er her tydeligt, at Apple i takt med sin stigende udbredelse og popularitet er blevet et af de nye hovedmål for malware-angreb.

Apple er blandt de førende leverandører på både smartphone- og tablet-markedet, og selskabets Mac OS X-platform udvider løbende sin markedsandel.

Mac OS X har vokset fra at være en niche-platform for de smarte med penge til at være et mainstream-styresystem, som anvendes bredt i både erhvervslivet og blandt private.

Udbredt opfattelse

Det er ellers en udbredt opfattelse blandt loyale Apple-brugere, at Mac OS X stort set er umulig at bryde igennem for hackere.

Og det er faktisk i stor udstrækning netop denne opfattelse, der gør Apple-computerne så sårbare.

Apple-platformen har nemlig aldrig været usårlig, som mange brugere tror.

Den er relativ nem at hacke og kompromittere, har forsøgsangreb på sikkerhedskonferencer vist.

Hidtil har sikkerhedsfordelen for Mac OS X været dens relativt lille udbredelse, der har gjort, at hackerne har vurderet, at 'byttet' har været for lille til, at de har gidet gå i kødet på det.

Det har ændret sig nu med Mac OS X' voksende udbredelse samt lanceringen af app-miljøet i den kommende Mac OS X Lion, der vil give hackerne noget guf at arbejde med.

Mere og mere kompleks

"McAfee Labs har i år set mere og mere kompleks malware, der har Mac som mål. Vi forventer, at denne trend vil blive forstærket yderligere i 2011. I søgelyset vil være brugere af iPad og iPhone i ikke mindst virksomheds-miljøer," skriver McAfee.

Der er fortsat meget få brugere af Mac OS X i forhold til antallet af Windows-brugere, men den falske følelse af sikkerhed og en udbredt mangel på forståelse for sikkerheds-problematikker gør Mac-miljøet meget nemmere at angribe for hackere end Windows-miljøet.

McAfee forventer også stigning i angreb på sociale tjenester, ligesom selskabet forventer, at hackere vil forsøge at udnytte lokationsbestemte data samt mobile platforme som smartphones og tavle-pc'er.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg tema

    Cloud & AI

    I dette særtema ser vi på, hvordan cloud og AI bliver fundamentet for virksomhedernes digitale forretning, og hvordan de nye muligheder for automatisering og forretningsværdi kan udnyttes uden at miste overblik, sikkerhed og menneskelig kontrol.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S