It-fagforening vil ændre din efterløn

Mens de fleste fagforeninger forsvarer efterlønnen med næb og klør, så opfordrer en fagforening med mange it-folk til en markant omlægning af ordningen.

Artikel top billede

Fagforeningerne er nærmest ved at vælte over hinanden, når det gælder et forsvar af efterlønnen, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) vil til livs.

Men nu træder en fagforening ind i den sprængfarlige politiske debat med et måske noget kontroversielt synspunkt for en fagforening:

"Vi går ind for, at efterlønnen skal justeres. Men uden at fratage de, der virkelig er nedslidte, muligheden for at forlade arbejdsmarkedet," siger formand Morten Thiessen fra ingeniørfagforeningen IDA's Arbejdsmarkedsudvalg.

Han understreger, at IDA ikke er ude i et politisk ærinde, men udelukkende handler i sine medlemmers interesse.

"Vi har i modsætning til resten af fagbevægelsen ikke erklæret os som politisk parti, som vælger den ene side frem for den anden."

"Jeg kan godt blive lidt bekymret for analysen hos LO-folkene, når de så entydigt lægger lodderne i én skål," siger han.

LO har været ude med et benhårdt forsvar af efterlønnen. Men IDA er altså villig til en markant omlægning af ordningen.

"Vi er en fagbevægelse, og vi gør det, som er i vores medlemmers interesse," begrunder Morten Thiessen IDA's standpunkt.

"Det, vi kan konstatere er, at som efterlønnen er skruet sammen nu, så er den til større skade end gavn for vores medlemmer," konkluderer han.

"Og derfor går vi ind for, at adgangen til efterløn for arbejdsduelige bliver indskrænket," siger udvalgsformanden.

Efterlønnen medfører alderdiskrimination

Faktisk ødelægger ordningen det for folk, der ikke vil stoppe med arbejde, fordi de har nået en bestemt alder.

"Vi ser den (efterlønsordningen, red.) som kilde til aldersdiskrimination."

"Vi har medlemmer, som gerne vil arbejde længe, men som ikke kan komme til det - eller i hvert fald ikke bliver taget alvorligt."

"For lige så snart, de bliver 58 år, skal de have deres senior-samtale, og så kan de lukke for efteruddannelseskontoen og de kan lukke for karrieren," udtaler Morten Thiessen. 

"Dem, der har tænkt sig at arbejde, til de fylder 70 år, synes, at de tolv år er lange," siger han.

Udvalgsformanden forklarer, at ordningen er levn fra industri-alderen, hvor man i HR-afdelingen mente, at så snart folk kan slippe for arbejde, så vil de det også.

"Og det passer i særdeldeshed ikke med vores medlemmer. Vores medlemmer er nogle af dem, der bruger efterlønnen allermindst," siger Morten Thiessen.

Konjunktur-afhængig efterløn

IDA foreslå i stedet for den nuværende ordning, at man gør efterlønnen konjunktur-afhængig.

"Når ledigheden er over gennemsnittet, så tillader man lettere adgang til efterlønnen, end når den er under gennemsnittet," forklarer Morten Thiessen.

Han forklarer, at den mest "fair" model ville være en licitationsmodel, hvor folk blev vurderet.

"Men vi er bange for, at den model åbner for alt for meget bureakrati," siger formanden.

"Den anden model er lettere at administere," vurderer han. 

Det er i øvrigt ikke første gang, at IDA kommer med forslaget om en ændring af efterlønsordningen.

Forslaget har udvalgsformanden fra IDA faktisk luftet i årevis, viser presseklip på foreningens hjemmeside.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

    Maria Juliane Friedrichsen

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job