I sidste uge beskrev Computerworld, hvordan den nye cookie-lov vil påvirke dig.
En af hovedpointerne i loven er, at man som bruger skal have mulighed for at fravælge cookies.
Det fik en kvik Computerworld-læser til at stille følgende spørgsmål:
"Hvis man let skal kunne sige nej tak til cookies på en hjemmeside, direkte på hjemmesiden i stedet for i browseren - hvordan skal hjemmesiden så huske den oplysning? Med en cookie?" spurgte Niels Ladegaard Beck i debatten.
Vi har stillet spørgsmålet videre til kontorchef i IT- og Telestyrelsens It-sikkerhedskontor, Kresten Bay.
"Det er et rigtig godt spørgsmål. I både USA og England er man igang med at udvikle brancheløsninger, som adresserer nogle af de væsentlige hensigter med direktivet," forklarer han.
Løsningen er problematisk
Han påpeger, at brugeren skal kunne fravælge den indsamling af oplysninger om sin adfærd, der finder sted, når man benytter internettet.
En teknik som eksempelvis Google udnytter i stor stil til at opspore dine interesser og målrette reklamer.
Kresten Bay finder de udenlandske løsninger spændende, men problemfyldte.
"Det adresserer desværre ikke den grundlæggende problemstilling, da disse løsninger netop benytter sig af cookies på brugerens computer til at kontrollere og imødekomme brugerens valg."
"Direktivet siger klart, at brugeren skal have mulighed for helt at kunne fravælge lagring af oplysninger på sit it-udstyr for eksempel via cookies, så der rækker løsningen desværre ikke helt," forklarer han.
Ikke en hetz mod cookies
Selvom bekendtgørelsen er blevet kaldt cookie-loven, gælder reglerne ikke kun for de små tekstfiler, men enhver form for lagering af information på brugernes udstyr.
Kresten Bay påpeger desuden, at der ikke tale om en hetz mod cookies.
"Cookies tjener en lang række legitime formål, for eksempel med at øge brugeroplevelsen, når man surfer på nettet og generelt gøre det nemmere for brugeren at benytte de tjenester, der udbydes den vej igennem," fortæller.
Men han påpeger, at teknologien har en bagside.
"Cookies kan også benyttes til sporing eller profilering af brugerne, det vil sige indsamling af oplysninger om brugerne, som kan bruges til at markedsføre produkter mod dem. Det er der ikke nødvendigvis noget galt i, men ønsket med direktivet er, at brugerne skal være vidende om, at det sker og kunne have mulighed for at vælge det fra."
Så hvad er svaret?
Svaret på læserens spørgsmål er altså, at hvis man som bruger af en hjemmeside ikke kan acceptere eksempelvis en tracking-cookie, så skal siden give dig mulighed for at afvise den.
Siden må derefter gerne tilbyde dig en cookie, der husker, at du ikke ønsker den anden cookie, men her stilles der naturligvis samme krav til information og valgfrihed.
Læs også:
