Disse apps til iPhone og iPad bør du holde dig væk fra

Bare fordi en app har fået megen omtale, er det ikke sikkert, at den kan bruges til noget længere, eller at der ikke er en bagside af medaljen. Her er fem apps, du bør undgå.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Med over 350.000 apps i Apples App Store er der en reel risiko for at støde på nogle rigtigt lusede applikationer.

Så hvordan undgår du at hente skod-apps eller såkaldt crapware til din iPhone eller iPad?

Selvfølgelig kunne vi lave en liste over tusindvis af ubrugelige apps lige fra iFart til den famøse BabyShaker, men det ville tage alt for lang tid - også at læse igennem.

De skod-apps, vi her i stedet har udvalgt, blev alle lanceret under stor ståhej, der narrede selv mere erfarne iPhone- og iPad-brugere til at downloade dem - og derefter slette dem igen.

Mange iTunes-konti verden er fyldt til bristepunktet med sådanne apps.

Men ikke alle skod-apps er ubrugelige eller ligefrem skadelige. Visse applikations-udviklere er gået målrettet efter underserviceret publikum. I kraft af den manglende konkurrence og lovene om udbud og efterspørgsel puster de prisen på deres apps op - mens brugerne modvilligt betaler. Andre apps er blot blevet efterladt i vejkanten, mens konkurrenterne for længst har overhalet dem.

Her gennemgår vi fem apps, der af den ene eller anden årsag får os til at ryste på hovedet:

Apple Notes

Hvad kan den: Denne app fra Apple følger med hver eneste iPhone og iPad. Den gør brugeren i stand til at tage noter på en virtuel gul lap papir. Det bedste ved denne app er dens enkelthed: Du trykker blot på app-ikonet og begynder at taste. 

Undgå den fordi: Der findes mange apps, der kan bruges til at tage noter, og som er langt bedre end Apple Notes.

Eksempelvis Evernote, som er gratis og lader sine brugere tage noter i alle former såsom billeder, skrift og stemmeoptagelse og gemme dem i skyen.

SoundNote til iPad koster fem dollars og gør det muligt at tage noter og optage lyd samtidigt. Senere kan man klikke på et ord i sine skriftlige noter og hoppe direkte til det relaterede sted i lydoptagelsen.

Evernote kom med på en liste over de 15 bedste iPhone-apps til begyndere på grund af sin brugervenlighed, mens du kan læse mere om SoundNote i artiklen Fem gode business-apps til iPad.

Værst af alt er det ikke muligt at slette Apple Notes fra sin hjemmeskærm.

Foto-apps

Hvad kan de: App Store flyder over med foto-apps. Nogle få opnåede en kortvarig popularitet såsom Hipstamatic til iPhone, der får digitale billeder til at ligne gammeldags fotografier, og Color Splash til iPhone, der plasker farve på sorthvide billeder.

Undgå den fordi: Foto-apps har for størstedelen gennemgået en irriterende udvikling, der skæmmes af apps, som skamløst duplikerer funktioner.

Sort/hvid-apps, zoom-apps, apps til efterligning af blitzlys, apps til fotoredigering... fælles for dem alle er, at de startede som selvstændige apps, men blev gjort overflødige af apps som Camera+ og CameraBag, der indeholder samtlige funktioner.

Eucalyptus

Hvad kan den: Eucalyptus til 10 dollars fra Project Gutenberg var en af de første gode e-bogslæser-apps til iPhone. Den giver adgang til 20.000 gratis e-bøger. Siderne vises smukt, og det er let at bladre mellem siderne. Eucalyptus blev endda valgt af Wired og Macworld som en af sidste års bedste apps.
Undgå den fordi: Det blev hurtigt e-boghandlerne bag e-bogslæserne, der var deres mest afgørende egenskab.

Den gratis Kindle er blevet den dominerende app til læsning af e-bøger på iPhone og iPad efterfulgt af Apples egen iBookstore (mest på grund af et gammelt leverandør-trick, som kaldes bundling). Således er det nu endt på den måde, at Eucalyptus og andre e-bogslæsere ikke har meget at tilbyde.

Mirror

Hvad kan den: Der er mange, der er glade for at se sig selv i spejlet. Derfor har mange også betalt for app'en Mirror til iPhone, der grundlæggende blot tager et billede af dig og smider en ramme uden om.

Undgå den fordi: Den fungerer faktisk ikke, som man ellers kunne forvente: som et spejl, der dynamisk afspejler et løbende visuelt input.

PhotoBooth til iPad er et bedre valg. Den bruger front-videokameraet og leverer derved en mere spejl-lignende oplevelse (selvom man dog er nødt til at kigge ind i kameraet og ikke ind i skærmen for at få spejlbilledet til at kigge ligeud).

Den bedste måde at bruge sin iPhone eller iPad som spejl er nu nok simpelthen at slukke for den. Den mørke skærm er temmelig reflekterende.

Ligesom andre af Apples egne apps følger PhotoBooth med iPad 2. Der er dog tredjepartsudviklere, der har leveret apps, der udnytter skærmens 10 tommer og touch-funktioner bedre.

AP Stylebook

Hvad kan den: Associated Press (AP) kalder selv sin Stylebook til iPhone til 25 dollars for "journalisternes bibel": en manual over branchestandarder for stavning, grammatik, tegnsætning, sprogbrug og journalistisk sprogstil. App'en gør det muligt at søge i kapitlerne og tilføje noter og bogmærker.

Undgå den fordi: Nævnte vi, at den koster 25 dollars? Det er en uhørt pris, for hvad der grundlæggende blot er et referencedokument. Der findes ikke en version til iPad - og den er ikke dansk - hverken sprogdelen eller det juridiske. 

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

    Andreas Dyngberg Pedersen

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S