Sådan gik Butlernetworks konkurs

Butlernetworks direktør, Søren Støvring-Hallsson, troede på redning til det sidste.

Artikel top billede

I 2011 blev skæbnen beseglet for netværksleverandøren Butlernetworks. Selskabet gik konkurs.

Virksomhedens topchef arbejdede ellers intenst på en redningsplan i selskabets sidste levetid.

Efter årevis med underskud på to-cifrede millionbeløb skulle et større banklån fornys i maj-måned i år.

Kort forinden fældede eksperter en nådesløs dom over selskabets økonomi og tilstand.

Det fik administrerende direktør Søren Støvring-Hallsson til at forsvare selskabet.

"Det kan derfor undre, at der er så mange kommentarer på et regnskab uden at forstå strategi og planer," sagde direktøren blandt andet i marts måned 2011, hvor han gjorde det klart, at eksperterne var helt galt på den.

Samtidig oplyste han, at udenlandske investorer havde givet tilsagn om et to-cifret millionbeløb til selskabet.

Men noget gik tilsyndeladende galt.

Investorerne bag Butlernetworks, herunder amerikanske Norwest Equity Partners, ønskede efter gentagne opfordringer fra Computerworld, slet ikke at kommentere selskabets situation. I hvert fald vendte de aldrig tilbage på talrige henvendelser.

Redningsplan går i vasken

Hos den danske netværksleverandør baksede man ifølge Computerworlds oplysninger medio marts med en redningsplan.

Redningsplanen skulle være på plads 20. april 2011. For selskabet kunne angiveligt ikke betale sine regninger.

I et brev fra direktøren og selskabets finansdirektør 15. marts skrev de to til kreditorerne, at de arbejdede på at "...få frigivet den nødvendige kapital til at fortsætte den fremtidige drift af Butlernetworks A/S". 

Direktør Søren Støvring-Hallsson var optimist, da han blev konfronteret med brevets indhold i begyndelsen af maj.  

"Det ser positivt ud. Vi arbejder benhårdt på det," sagde han om selskabets situation, men ønskede ikke at kaste yderligere lys over planerne. 

Redningsplanen skulle dog allerede have ligget klar sidst i april, og noget gik tilsyneladende galt.

Selskabet havde nogle problemer med driftsstabiliteten ultimo uge 21 og primo uge 22.

Og kort efter - onsdag den 1. juni 2011 - blev selskabet erklæret konkurs i Sø- og Handelsretten. Det var blot tre til fire uger efter direktøren så positivt på selskabets fremtid.  

Det har efter gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar til forløbet fra direktør Søren Støvring-Hallsson, efter at selskabet gik konkurs.

Nu regner kuratoren i boet med at kunne sælge resterne inden for få dage.

Det kan du læse mere om her.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Salesforce

    Det vigtigste AI-spørgsmål handler ikke om valg af model

    Det er mindst lige så afgørende at optimere overblik, kontekst og datakontrol som at beslutte, hvilken AI-model man skal satse på.

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    T-Systems har pr. 11. november 2026 ansat Henrik Fugmann som Industry Lead, Public Sector. Henrik skal især beskæftige sig med forretningsudvikling indenfor den offentlige sektor med fokus på digital suverænitet, herunder cloud, AI og sikkerhed. Henrik kommer fra en stilling som Business Director hos DXC Technology. Nyt job

    Henrik Fugmann

    T-Systems