Sådan lukker man effektivt et spam-netværk

Lukningen af et botnet sender antallet af spammails i bund på ganske få dage. Se hvad der sker, når en spam-kanon bliver knust, og hvorfor det ikke varer ved.

Artikel top billede

Læs også:
Spam-bunkerne er styrtdykket på rekordtid

Goddag, må jeg overtage din pc?

Det er længe siden, at spam-mængderne har været så små som i år, hvilket skyldes, at en stribe virksomheder har sat sig for at gå direkte efter de spam-hærgende botnet.

I de seneste måneder er Danmark gået fra at være verdens mest spammede land til en placering under verdens-gennemsnittet. Et gennemsnit, der ligeledes er dalet markant.

Microsoft er en af de førende spillere i denne kamp.

Under overskriften Project MARS (Microsoft Active Response for Security) har firmaet samlet et verdensomspændende team af advokater, it-efterforskere og tekniske eksperter, der er sammen om en mission: Botnet skal lukkes.

Microsoft-holdet samarbejder desuden med myndigheder verden over samt med sikkerhedsfirmaer.

Arbejdet har blandt andet udmøntet sig i en udslettelse af kæmpe-botnet som Waledac og senest Rustock, der var en af verdens allerstørste spam-kanoner.

Et botnet er en hær af private computere, der er inficeret således, at de kan styres af it-kriminelle og anvendes til udsendelse af spam.

Faldt med 30 procent på få dage

Et helt konkret eksempel på en lukning skete i marts 2011, hvor Rustock blev sænket.

Det skete primært i et samarbejde mellem Microsoft og medicinal-firmaet Pfizer, der var alvorligt plaget af spam indeholdende tilbud om kopi-produkter af firmaets medicin.

Det havde en dramatisk effekt på antallet af spam-mails, der samlet set faldt med en tredjedel på verdensplan.

Efter lukningen faldt antallet til 30 milliarder spam-mails per døgn i forhold til 50 milliarder i ugerne før lukningen.


Fra at være en af de største spam-maskiner og det dominerende botnet gik Rustocks spammænger i nul. Illu: Microsoft.

I Danmark udgjorde spam 78,9 pct. af alle e-mails i Danmark i marts måned.

Men efter lukningen faldt antallet faldet markant, og i juni 2011 var tallet det laveste siden 2008.

72 ud af 100 mails var her spam.

Spammerne har dog genvundet noget af det tabte, og tallet er steget en smule i løbet af juli, og Danmark ligger nu på 77,6 procent spam, hvilket placerer os lige under gennemsnittet i verden.

Det har Symantec opgjort i Symantec Intelligence-rapport for juli 2011.

Tallene viser således, at når et slag er vundet over et botnet, træder nye spammere til og overtager det tabte.

"Vi har sat en kontinuerlig proces i gang for få bragt spam-mængderne ned. Det er helt nødvendigt for at få et resultat på lang sigt," fortæller Morten Juul Nielsen, der er sikkerhedsrådgiver i Microsoft Danmark.

Spam, spam, spam

Selv om nogle af de tunge drenge har kørt skytset i stilling, forsvinder spam således ikke helt fra postkasserne.

"Vores analyser viser, at der stadig er mange penge at tjene på denne type aktiviteter, og derfor er spam ikke på vej ud, men det tyder på, at antallet af spam-mails er på vej ned," siger Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS til Computerworld.

Det er stadig en meget en nem og billig metode til net-kriminalitet, fortæller han.

Læs også:
Spam-bunkerne er styrtdykket på rekordtid

Goddag, må jeg overtage din pc?

Læses lige nu

    Annonce

    KMD A/S

    Senior Mainframe and .NET Developer

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Product Data Insights Lead

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

    Jan Julin

    Genetec

    IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

    Annette Macsay Mostrup

    IFS Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,