Mens smartphones langsomt overtager verdensherredømmet, er der ét område, hvor GSM-nettet bevarer tronen.
Når nødhjælps-organisationerne yder katastrofehjælp rundt omkring i verden, så er det nemlig GSM-nettet, der gør crowdsourcing muligt - og det redder liv.
"Jo mere man kan lette dataindsamling og -analyse, jo bedre og hurtigere kan man yde den nødvendige hjælp," siger Jacob Dybdal Schou fra Røde Kors' it-afdeling.
Shortnummer i Haiti
Crowdsourcing går i sin enkelthed ud på, at man overlader dataindsamlings-processen til de lokale.
På den måde får man et bedre kendskab til lokalområdet og indbyggerne, og det både letter og effektiviserer nødhjælpsarbejdet.
En måde at dyrke crowdsourcing på er ved at oprette et såkaldt shortnummer, altså et telefonnummer på tre-fire cifre.
Lokalbefolkningen kan så sende en sms til shortnummeret med informationer, som nødhjælpsorganisationen kan bruge.
"Lige nu tror jeg mest på de sms-tjenester, som opstod særligt i forbindelse med Haiti. Der kunne man sende en besked til et shortnummer, og ved hjælp af triagulering kunne man bestemme, hvorfra beskeden blev sendt. Det blev brugt med ret stor succes," siger Jacob Dybdal Schou.
Derfor bruger de GSM
Det er ikke kun det faktum, at koncentrationen af smartphones er lav i mange dele af verden, der ligger til grund for brugen af den ældre GSM-teknologi.
Der er også en række praktiske årsager, der spiller ind.
"Teknologien begynder at forme sig, men de (smartphones, red.) bruger en masse strøm, og strøm er ikke altid det, der er mest af i katastrofeområderne. De er også meget følsomme, hvor ældre GSM-telefoner er lidt mere robuste og har en længere batterilevetid," forklarer Jacob Dybdal Schou.
Han forklarer videre, at også GSM-mobilmaster er meget robuste. Mange af dem fungerer autonomt, det vil sige uafhængigt af omkringliggende omstændigheder, så de kommer ofte hurtigt op at køre efter nedbrud.
Vil gerne bruge smartphones
Selvom smartphones på nuværende tidspunkt ikke er specielt anvendelige til nødhjælp i de typiske katastrofeområder, så bruges teknologien, hvor den kan.
"Vi bruger smartphones til at overvåge brønde i Cambodja. I stedet for at vi skal rejse rundt til alle disse steder og indsamle data, kan vi udstyre lokale med en smartphone, og så får vi vores data på denne måde," siger Jacob Dybdal Schou.
