Kinesisk it-rigmand vil købe Yahoo

Fremadstormende kineser vil købe Yahoo.

Artikel top billede

Den kinesiske internet-gigant, Alibaba Group, er interesseret i at købe det amerikanske netselskab Yahoo, der for nylig fyrede sin ellers højtprofilerede direktør, Carol Bartz.

Sådan lyder det fra Alibabas administrerende direktør og bestyrelsesformand, Jack Ma, der siger, at han er "meget, meget interesseret i at købe Yahoo".

Yahoo ejer i dag 40 procent af det kinesiske selskab, som er et af Yahoos mest fremgangsrige og værdifulde besiddelser.

Yahoo overtog ejerandelen i 2005 i en studehandel, hvor Alibaba til gengæld overtog kontrollen med Yahoo China.

Samtidig fik Jack Ma dengang førsteret til at købe Yahoo, hvis der skulle indløbe bud på selskabet.

Partnerskabet har langt fra været nogen dans på roser, og Jack Ma og Yahoo har ofte været på kant med hinanden.

Ifølge Financial Times er det almindeligt kendt, at en række kapitalfonde og banker gennem de seneste år løbende har drøftet mulige bud på Yahoo med Jack Ma.

Alibaba lancerede i sommer sit eget mobil-styresystem på det kinesiske marked, ligesom selskabet har lanceret sin egen store cloud-tjeneste.

Læs også: Kinesere vil blokere for Microsofts Yahoo-opkøb.

Navnenyt fra it-Danmark

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job