Lotto-firma bag nyt mobilselskab

To aalborgensiske iværksættere med baggrund i internettes spil-verden åbner nu et mobilselskab på et i forvejen trængt marked. De har stort set ingen erfaring med telefoni, og teleanalytiker tror ikke på, at der er plads til flere discount-mobilselskaber.

Der er travlhed i butikken hos de to aalborgensiske iværksættere Mads Veiby og Thomas Havemann, der netop har lanceret et nyt discountselskab på det danske mobilmarked.

M1, som selskabet hedder, skal supplere iværksætternes øvrige aktiviteter, herunder spiltjenesten Lotto24, der i øjeblikket har en sag kørende mod Dansk Tipstjeneste på grund af sit navn.

Ledelsen er i færd med at lukke sin tabsgivende lotteri-tjeneste i Spanien og delvist i Tyskland, og det giver tid til nye projekter.

Penge henter de to mænd i deres andet selskab, Mediacap, der udbyder medieplanlægning til virksomheder, der gerne vil gøre sig godt på nettet.

Hård branche

Mediacap kom ud af 2002 med et overskud på 445.000 kroner, og med en egenkapital på lige over en halv million er der penge nok til at etablere et teleselskab, mener Mads Veiby og Thomas Havemann.

Selskabet M1 lokker med minutpriser på blot 79 øre, hvis kunden til gengæld betaler et månedligt abonnement på 49 kroner.

- Vi er godt klar over, at vi bevæger os ind i en branche, hvor der er mange spillere i forvejen, erkender Thomas Havemann, der er tidligere professionel golfspiller og nu administrerende direktør for M1.

Selskabet med blot fem ansatte skal starte fra bunden mod konkurrenter som Telmore, CBB Mobil, TDC Mixit, Tele2 og Smarttalk.

Målet er mellem 10.000 og 15.000 kunder i løbet af det første år, og hvis det lykkes, skal selskabet derefter være i stand til at tjene penge.

Begrænset erfaring

Iværksætterne har ikke megen erfaring fra telebranchen, bortset fra at Mads Veiby har arbejdet et par år for blandt andet Sonofon. Det nuværende projekt har de arbejdet på i et års tid.

Når selskabet har kørt i nogle uger, skal M1 i gang med sin markedsføring. Udover internet-annoncering vil ledelsen ikke fortælle, hvordan det skal gribes an.

Selskabet håber at kunne tiltrække kunder i målgruppen fra 20-60 år, der taler nok til at retfærdiggøre den faste abonnementspris - og som desuden sætter pris på at få en gammeldags regning med posten en gang om måneden.

IDC's senioranalytiker Mette Søeborg Ahorlu sagde i fredags til Computerworld Online, at der i fremtiden kun er plads til én discount-operatør i Danmark, for alle seks selskaber kæmper i dag om det samme segment af kunder.

Man kan imidlertid drive discount-teleselskab i lang tid for få kroner:

- Små lavprisselskaber har ikke så mange udgifter, så de kan måske godt hutle sig igennem et par år endnu. Men på et eller tidspunkt er der nogen, som ikke synes, det er sjovt længere, siger Mette Søeborg Ahorlu.

Annonceindlæg fra Immeo

Legacy-modernisering fejler, når man ikke ved, hvad man erstatter

Mange offentlige legacy-systemer rummer kritisk forretningslogik, som ikke findes i dokumentationen, men kun i koden.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

Gutzon D. Børglum

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Caroline Nolsø Tofft som Senior Advisor, Data & AI. Hun skal især beskæftige sig med at styrke vores kommercielle pipeline og relationen til både nye og eksisterende kunder. Hun kommer fra en stilling som Integration Partner Manager hos DataLøn. Nyt job

Caroline Nolsø Tofft

Norriq Danmark A/S