Netværks-virtualisering

Artikel top billede

Tilbage til hovedartikel

Formålet med netværksvirtualisering er at optimere og administrere sit netværk i virtuelle lokalnetværk (VLAN) fra ét enkelt administrationsværktøj.

VLAN gør det eksempelvis muligt for it-administratoren at adskille sit store, switchede netværk i mindre bidder, så eksempelvis nogle af virksomhedens afdelinger har hurtige forbindelser til serverne, mens andre må nøjes med langsommere netværksadgang.

Server manager Mikael Korsgaard Jensen fra Herning Kommune peger på, at virtuelle netværk i VLAN's giver en hel række af gevinster, hvis det er implementeret korrekt.

"Først og fremmest begrænser det broadcast-effekten i netværket, hvilket på dansk er unødig støj. Det svarer til, at man undgår at gå ind i et rum med 50 mennesker og råbe efter en specifik person for i stedet at sende en sms til denne enkelte person, som man vil have fat i," siger Mikael Korsgaard Jensen.

Del og hersk

Mere teknisk forklarer han, at netværksvirtualisering kontrollerer antallet af enheder, der kan være på et netværk.

Så når han sender IP-pakker ud til enheder som specifikke pc'er eller printere, kan han undgå at spamme alle enhederne med IP-pakkerne, men derimod målrette sine IP-pakker til specifikke enheder.

"Man deler simpelthen enhederne op i segmenter og kan sende til ét segment ad gangen," siger Mikael Korsgaard Jensen.
Giver øget sikkerhed

Hernings server manager fortæller samtidig, at VLAN's også kan øge sikkerheden i en konstant mere kompleks it-infrasturktur.
Han illustrerer det i et eksempel, hvor kommunens administrative applikationer og skolernes ditto er på samme virtuelle servere.

"Reelt kører skolens administration og kommunens administration i samme virtuelle setup. Men en server på en kommuneskole kan ikke få adgang til kommunens administration, fordi vi har adskilt de to servere i fuldstændigt isolerede, virtuelle netværk," siger Mikael Korsgaard Jensen.

Pas på fejl 40

Han fremhæver den menneskelige faktor som en af de største fejlkilder ved netværksvirtualisering, fordi det somme tider kan være svært at holde tungen lige i munden med fysiske og virtuelle netværk.

"I gamle dage kunne man tage et netværkskabel og følge det hele vejen fra den ene ende til den anden. Sådan er det ikke helt i virtuelle netværk, hvor man skal konfigurere sine netværk på forhånd," fortæller han.

"Så hvis man kommer til at lave en konfigurationsfejl og åbne de forkerte virtuelle netværk til de forkerte servere, enheder og personer, ja, så er det jo ikke så godt," fortsætter han med det, som man med rette kunne kalde en jysk underdrivelse.

Tilbage til hovedartikel

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Pax8

    Den største barriere for AI er ikke teknologi - men at bevise dens forretningsværdi

    Ny leverancemodel gør det lettere og hurtigere for partnere at konfigurere præcis den AI-løsning, der giver kunderne et hurtigere og konkret afkast.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv, har pr. 28. oktober 2026 ansat Wanig Le Pennec som direktør. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af den nordiske forretning med fokus på vækst og strategiske partnerskaber. Han er uddannet MBA fra IAE Paris – Sorbonne Business School og har en ingeniøruddannelse fra ENSEEIHT i Frankrig. Han har tidligere beskæftiget sig med globale partnerskaber og kommerciel udvikling inden for telekommunikation, software og IoT. Nyt job

    Wanig Le Pennec

    Wireless Logic Nordic, der leverer sikre IoT-forbindelser til erhverv,

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job