Intel har anket en dom fra Sø- og Handelsretten, der står til at give 300 tidligere ansatte i Intels afdeling for netværksudvikling i Danmark ret til at beholde deres aktieoptioner. Medarbejderne blev fyret, da afdelingen lukkede for to år siden.
- Vi har anket til Højesteret, fordi vi synes, dommen er forkert, siger Håkan Halfvarsson, skandinavisk informationschef i Intel.
Fagforeningen HK har ført sagen på vegne af to fyrede Intel-medarbejdere, og Ingeniørforeningen, der organiserer en stor del af de andre fyrede, venter i kulissen med lignede sager.
- Vi er meget tilfredse med, at vi har fået en afgørelse, der siger, at aktieoptioner er et vederlag for arbejde, man har udført. Når man har fået optionen, så er det ens egen. Det er ikke noget, der kan tages fra dig igen, og det er heller ikke noget, du skal optjene. Selvom man er en stor international virksomhed skal man følge de regler, der er i Danmark, siger formand for fagforbundet HK/Service og IT-ordfører i HK, Karin Retvig.
- Jeg ved godt, at HK er glade, men der er ikke noget at juble over. De skyder sig selv og deres medlemmer i foden, når virksomhederne med Intel-dommen in mente ikke laver nye optionsaftaler. Dansk erhvervsliv risikerer at gå glip af spændende udviklingsopgaver, som udenlandske virksomheder hellere vil placere udlandet, siger Tom Togsverd, direktør i Dansk Industris IT-organisation, ITEK.
Han har i et udvalg under beskæftigelsesministeren foreslået, at der indføres aftalefrihed om aktieoptioner.
- Vi har et problem med vores regler om aktieoptioner. ITEK's synspunkt er, at hvis en medarbejder går ind et aktieoptionsprogram med åbne øjne, så skal man ikke bagefter løbe til domstolen for at få lavet det om. Det virker stødende på virksomhederne, og de bliver på den måde fanget i en fælde, siger Tom Togsverd.
Intel-dommen afviger
Jo mere anderledes dansk lovgivning er i forhold til resten af verden, jo mere kompliceret bliver det, vurderer Peter Dagø, som er partner i og leder af Deloitte & Touches Human Capital-afdeling.
- Intel-dommen er afvigende i forhold til resten af verden. Vi skal helst ikke have en lovgivning, der er alt for forskellig fra de andre landes. Der er flere eksempler på, at lovgivningen på det danske arbejdsmarked afviger fra omverdens, siger Peter Dagø.
Han oplever, at aktieoptioner i USA er blevet mindre interessante som aflønning, mens personlige bonuspakker vinder frem, og han tror ikke Intel-dommen får væsentlig betydning for udlandets investeringslyst i Danmark.
- Det er højst et irritationsmoment, siger Peter Dagø.
Ingen fare - endnu
Hos Copenhagen Capacity, der arbejder for at tiltrække udenlandske virksomheder til det storkøbenhavnske område, opfattes Intel-afgørelsen ikke som en eventuel hæmsko for investeringslysten hos udenlandske teknologivirksomheder:
- Vi opfatter det som en enkeltstående sag. Afhængig af øjnene, der ser det, er det jo enten positivt eller negativt. Nogle udenlandske virksomheder vil måske fravælge Danmark, fordi de ikke vil hænge på optioner til fyrede. Andre virksomheder vil opfatte det som noget positivt, at man her i landet er sikker på at beholde sine optioner, selvom ansættelsen ophører. Men vi følger spændt udviklingen, og hvis der kommer flere sager af denne art og der bliver tale om en tendens, så vil man måske studse over det i udlandet, siger Rolf Larssen, administrerende direktør i Copenhagen Capacity.
Denne artikel stammer fra avisen Computerworld.
