Google forringer søgninger som straf for bommert

Efter en fæl bommert forsøger Google at gøre alting godt igen ved at straffe sig selv i sine egne søgeresultater.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Hos Google ved man godt, at manhar været en meget uartig virksomhed.

Af samme grund har selskabet bestemt sig for at nedgradere sin egen browser i søgemaskineresultaterne i hvert fald de næste to måneder.

Som bloggen Search Engine Land kunne fortælle i denne uge, så vil en søgning på ordet ‘browser' på Googles søgemaskine ikke længere lede til et link til Googles browser Chrome før på resultatplads nummer 50 - langt efter søgningens første side.

Brudt egne regler

Google har besluttet sig for at straffe sin egen browser på resultatlisten, efter virksomheden er blevet taget i at overtræde sine egne regler ved ikke at bruge det såkaldte ‘nofollow' code tag til sponserede links, der reklamerer for Chrome-browseren.

Nofollow er skabt for at forhindre betalte reklamer i at spille en rolle for en virksomheds søgemaskine-rang og dermed forhindre virksomheder med dybe lommer i at købe sig vej op ad strømmen på Googles rangeringskæde.

Google skyder skylden på sit reklamebureau og siger, at virksomheden "aldrig har sagt ja til andet end online-reklamer."

Men de efterfølgende begivenheder tyder på, at Google godt ved, at en simpel undskyldning ikke er nok.

Virksomheden fortalte tidligere på ugen, at den er indstillet på at vise, hvor seriøst den tager sine egne regler.

Det er grunden til, at den har valgt at nedgradere browserens resultater "i mindst 60 dage."

"Vi stræber efter at håndhæve Googles webmaster guidelines på en konsistent måde, der skaber gode søgeresultater for brugerne," skriver virksomheden i et svar til Search Engine Land.

"Selv om Google ikke har godkendt kampagnen, og vi ikke kan finde andre overtrædelser af vores webmaster guidelines, så mener vi alligevel, at Google skal leve op til en højere standard, og derfor er vi gået hårdere til værks, end vi ville gøre imod enhver anden hjemmeside."

David Sullivan fra Search Engine Land undrer sig alligevel over, at en virksomhed med så stærk en marketingprofil som Google kan lade den slags ske på deres vagt, og han tvivler på, at virksomheden virkelig har lært af sine fejl.

"For mig har det store problem altid handlet om alt det ligegyldige indhold, som blev produceret af kampagnen. 'Tyndt' indhold som Google har kæmpet for at holde ude af søgeresultaterne," skriver han.

"Jeg prøver stadig at forstå, hvordan Google kunne undgå at vide, at det reklamebureau, selskabet samarbejdede med, ville gøre det," fortsætter David Sullivan.

Oversat af Marie Dyekjær Eriksen

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

    Victor Dohlmann

    Arctic Wolfs Network