Kvinder på vej til IT-branchens topposter

IT-branchen er langt fremme med lederudvikling og mentorprogrammer. Der er heller ikke så få kvindelige ledere, som man skulle tro. Men de vil vælges på deres kvalifikationer og ikke på deres køn.

Der er masser af kvinder i IT-branchen og mange af dem har ledende poster.

Det har de fordi, de er blevet målt og vejet og fundet egnet til opgaven - akkurat som det sker med deres mandlige kolleger.

Friske tal fra Ledernes Hovedorganisation, LH, viser, at hver sjette leder i IT-branchen er en kvinde.

Førleder-programmer

LH organiserer ganske vist ikke samtlige ledere i IT-branchen, men af de 2.149 IT-branchemedlemmer er 1.794 ledere mænd, mens der er 355 kvinder på ledende poster.

Mange IT-virksomheder har i dag førleder-programmer, lederudviklingsforløb og mentorordninger. Så mange, at der tale om en tendens, der naturligt rykker flere kvinder tættere på magtens centrum i virksomhederne.

Topposterne er med få undtagelser stadig forbeholdt mændene, men udviklingen antyder, at billedet så småt er ved at vende. Der er ved at indfinde sig en erkendelse af, at mangfoldighed i ledelsen er vigtig.

- En virksomhed skal have de rigtige ledere, der er opmærksomme på alle kompetencer. Det kan være godt at stimulere kvinderne på den måde, Novo Nordisk IT gør. Det kan synliggøre kvindernes potentiale. Rigtigt mange virksomheder har i dag lederudvikling og mentorprogrammer. Man kan næsten sige, at det er blevet moderne, siger Bolette Christensen, underdirektør i Dansk Industri, DI.

Initiativ og synlighed

Det er væsentligt, at en virksomhed udnytter det samlede lederpotentiale. Diversiteten i ledelsen er afgørende, mener udviklingskonsulent Birgitte Enslev, Ledernes Hovedorganisation.

- Mennesker har forskellige kompetencer, og der skal nok dukke flere kvindelige ledere op. Det kan godt være, at kvinder i et vist omfang har brug for at blive coachet til at søge lederjob. Finanssektoren er for eksempel meget mandsdomineret ledelsesmæssigt, og her er man begyndt at skubbe lidt på kvinderne, siger hun.

Hun peger på, at før-lederforløb er givende for både mænd og kvinder

- Så kan de ansatte tidligt gøre op med sig selv, om et lederjob er noget for dem. Mentorprogrammer er en rigtig win-win-situation: Firmaet får de bedst mulige leder, og de, der deltager i mentor-ordningen, får også meget ud af det. Vi tror på, det er vejen frem. Med en mentor kan du diskutere helt præcise problemstillinger. Skulle jeg give et råd til kvinderne er det: Tag initiativer og gør dig synlig - og tro på dig selv, siger udviklingskonsulent Birgitte Enslev, Ledernes Hovedorganisation.

I IT-branchen er kvinder i forvejen synlige. Det oplever Susanne Palsten, som konsulent i PA Consulting Group.

- Når der sidder syv mørke jakkesæt er det lettere at huske hende i kjolen. På den måde skiller man sig ud, siger Susanne Palsten.

Hos PA er en af ansættelseskvalifikationerne netop lederpotentiale.

Ambítioner rækker hele vejen

- Min ambition rækker hele vejen. Der er også plads til børn på et tidspunkt. Det både kan og skal lade sig gøre, siger hun.

Hos PA får alle nyansatte, mænd som kvinder, en mentor. Både til faglig sparring og mere personlig rådgivning. Mentorordningen gælder på alle niveauer, så lederne har også mentorer.

- IBM, hvor jeg var ansat tidligere, har også en mentorordning, og jeg er varm fortaler for mentorordninger, siger Susanne Palsten.

Hun er 26 År og ansat i PA's Information Systems Implementation. Her er hun til daglig omgivet af 40 kolleger. De seks, inklusive hende selv, er kvinder.

- I princippet kan jeg ikke lide særbehandling på grund af mit køn. Jeg vil bedømmes på mine faglige kompetence. Men IT-branchen er meget mandsdomineret, så måske ville det være godt at have nogle ordninger, der kan lære kvinder, hvordan de bryder igennem glasloftet, siger Susanne Palsten.

Kvinderne skal søge lederstillingerne og have troen på egne kompetencer. Ledelse i dag handler ikke om at give ordrer. Det handler om at få folk til at samarbejde og være god til at kommunikere, mener Bolette Christensen, DI.

- Man kan ikke sige, at kvinder kan noget andet eller mere end mænd, men man kan sige at mennesker er forskellige. Og forskelligheden gør ledelsen komplet, siger hun.

En af den danske IT-branches topchefer er Ingelise Bogason, som er administrerende direktør i CSC. Hun synes heller ikke, at kvindelige ledere skal bedømmes på andet end deres evner.

- CSC og Ingelise Bogason lægger vægt på kompetencerne hos det enkelte menneske og ikke på hvilket køn eller hvilken alder eller uddannelse, lederen har, siger kommunikationschef hos CSC Markus Bjørn Kraft på Bogasons vegne.

Topposter motiverer

Hos Oracle afviser teknologidirektør Karina Buch også enhver tanke om forskelsbehandling på grund af køn.

- Jeg vil vurderes på mine evner og mine kvalifikationer. Det ville da også være kedeligt at have en stilling, som jeg har, hvis jeg vidste, at 20 procent af grunden til, jeg har den, er fordi, jeg er kvinde. Hvordan ville min 100 procent kvalificerede mandlige kollega mon have det med det, spørger hun.

Derfor har hun også et lidt ambivalent forhold til programmer, som Novo Nordisk IT's kvindementorprogram.

- Selvfølgelig har vi også i Oracle fokus på kvinders forhold, men jeg bryder mg ikke om særbehandling af køn.

Hun peger på, at der faktisk findes flere højtplacerede kvinder i IT-verdenen - i HP og Oracle, for eksempel.

- Vi ser stille og roligt flere kvinder på ledende poster. Det er jo heller ikke kønsbestemt, om man interesser sig for teknologi. Når de unge kvinder ser andre kvinder på topposter, motiverer det dem, siger Karina Buch.

Denne artikel stammer fra avisen Computerworld

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    Data- og Forretningsspecialist til Dataplatform i PET

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Fagkoordinator til Netværkssektionen i PET

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Barco

    Hvorfor enkelhed er den stille drivkraft bag succes på hybride arbejdspladser

    Hvordan usynlig teknologi forvandler sikkert hybridarbejde til en daglig virkelighed

    Navnenyt fra it-Danmark

    Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

    Johnny Krogsboll

    Arctic Wolf Networks

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse