Udvikler: Her skal du passe på med HTML5 og CSS3

HTML5 og CSS3 er nogle af tidens hotteste web-teknologier, men skal bruges med omtanke. Ny side giver konkrete anbefalinger til udviklerne.

Artikel top billede

Læs også:

HTML5 eller apps? Sådan vælger du din mobil-løsning

HTML5-standarden, der er den nyeste udgave af HTML, giver webudviklere en række nye muligheder, når de udvikler browser-løsninger.

Sammen med CSS3 er det to af grundstenene i moderne web-løsninger.

Men selvom HTML5 er et sandt udvikler-mekka, skal teknologien bruges med omtanke. Det skyldes, at ikke alle funktioner understøttes af alle browsere, samt at HTML5-standarden stadig er under udarbejdelse.  

I ny webside forsøger derfor at opstille nogle generelle guidelines for brugen af HTML5.

It-mediet Eweek skriver, at HTML Please, som siden hedder, skal har til formål at guide udviklerne til sikker brug af HTML5 og CSS3.

Her skal du passe på

På siden er de forskellige tags delt op i tre kategorier, så man som udvikler kan overskue, hvilke funktioner man kan bruge uden videre, hvilke der skal bruges med omtanke, og hvilke man direkte skal holde sig fra.

"HTML5 Please hjælper dig med anbefalinger til polyfills og implementering, så du kan beslutte, om og hvordan du skal bruge hver enkelt feature," skriver holdet bag HTML5 Please.


HTML5 Please indeholder en række anbefalinger.

Siden anbefaler blandt andet, at man uden problemer kan bruge de nye audio- og video-tags i HTML5, men at man eksempelvis skal lade være med at bruge tagget input type="color", fordi kun Opera-browseren endnu understøtter den funktion.

"Du bør formentlig undgå dette, til det understøttes i WebKit, Gecko eller IE," kan man læse på siden.

Bag HTML Please står blandt andre personer fra Opera og Googles Chrome.

HTML5-standarden har været på vej i efterhånden mange år.

Det ventes, at standarden kan få stemplet "Candidate Recommendation" i løbet af i år, mens den helt færdige standard først vil være klar i 2022. 

Selvom udviklerne generelt hylder HTML5, er der også en række barske sandheder ved brugen af HTML5, man er nødt til at forholde sig til - læs mere om det her. 

Læs også:

HTML5 eller apps? Sådan vælger du din mobil-løsning

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job