Computerworld News Service: En af de mest omtalte børsnoteringer nogensinde har afsløret, hvad alle i forvejen vidste: Facebook er stinkende rig.
Børsnoteringen har løftet sløret for en række oplysninger om Facebook - heriblandt at virksomheden i 2011 havde en omsætning på knap 21 milliarder kroner, mens stifter Mark Zuckerbergs løn lå på 8,5 millioner kroner.
Derudover blev sløret løftet for, præcist hvor aktive Facebooks brugere egentlig er: Mere end halvdelen af det sociale netværks 845 millioner månedligt aktive brugere besøger sitet dagligt.
Men udover virksomhedens imponerende finansielle oplysninger og brugsstatistik, så gør børsnoteringen det også muligt at kigge lidt nærmere på Facebooks teknologiske værdigrundlag og infrastruktur.
Facebooks infrastruktur er exceptionelt hurtig. Hastighed er vigtig for Zuckerberg.
Som Zuckerberg beskriver i et åbent brev vedhæftet den officielle ansøgning om børsnoteringen, så er Facebook stærkt dedikeret til teknologisk innovation og hurtig udvikling.
I sit åbne brev beskriver Zuckerberg Facebooks virksomhedskultur og ledelsesstil som "the Hacker Way" - hackertilgangen.
"Ordet 'hacker' har med urette fået en negativ konnotation ved at blive brugt i medierne til at beskrive folk, der bryder ind i andres computere. I virkeligheden betyder hacking bare, at man bygger noget hurtigt eller afprøver grænserne for, hvad der kan lade sig gøre."
"Hacking er som disciplin også gennemgående praktisk og aktiv. Frem for at debattere i dagevis om en ny idé kan lade sig gøre at gennemføre eller hvordan noget bedst kan bygges, så vil hackere i stedet bygge prototyper, for at se hvad der virker. Der er et hacker-mantra, som man ofte hører på Facebooks kontorer: 'Kode er det bedste argument.'"
I 2011 brugte Facebook 2,2 milliarder kroner på forskning og udvikling, hvilket var 11 procent af virksomhedens budget.
I 2010 blev der til sammenligning brugt 813 millioner kroner, og i 2009 blev der brugt 491 millioner kroner.
Facebooks hurtige infrastruktur
Indlæsningen af en brugers startside involverer typisk adgang til hundredvis af servere, behandling af titusinder af individuelle stykker data og levering af den udvalgte information.
Og alt dette sker på under et sekund.
Facebook anvender et proprietært distribueret system "der er i stand til at forespørge tusindvis af individuelle stykker indhold, der kan være af interesse for den individuelle bruger for at finde de mest relevante og rettidige historier."
Dette leveres ifølge Facebook til brugeren i løbet af millisekunder.
Facebooks patenter og immaterielle rettigheder
I ansøgningen om børsnotering afslører Facebook 56 patenter og 503 indsendte patentansøgninger i USA på ting såsom teknologier, der skaber relationer mellem data-elementer såsom billeder, GPS-information, søgeresultater og specifikke og aggregerede data.
Zuckerberg står som opfinder eller medopfinder af mindst syv af de allerede tildelte patenter.
Men virksomheden insisterer ikke på at opfinde alting selv:
Sidste år brugte Facebook 288 millioner kroner på at købe patenter. I 2010 købte virksomheden patenter for 186 millioner kroner.
Facebook ejer desuden immaterialrettighederne til blandt andet:
Et sæt søgeregistre, forespørgsels-processorer og caching-systemer til behandling af forespørgsler i forhold til Social
Graph; en datawarehouse-infrastruktur ved navn Apache Hive, der "gør det let at opsummere data og foretage ad hoc-forespørgsler og analyse af store datasæt;" samt værktøjet HipHop, der oversætter PHP-kode til optimeret C++.
Sådan lagres alle dataene
Facebook indsamler en masse data fra sine 845 millioner brugere.
Men for at give en mere nøjagtig idé om, hvor mange data Facebook faktisk gemmer, kan det nævnes, at alene billeder og video fylder op mod 100 petabyte - det er dobbelt så meget, som hvad hele menneskehedens samlede skriftlige værker på alle sprog fylder.
Derfor har Facebook bygget et antal storage-systemer heriblandt et ved navn Haystack.
Facebook udviklede Haystack in-house i 2009. Det er en specialbygget filsystem-løsning, der nedsætter afhængigheden af hardware.
Sidste år byggede Facebook sit første eget datacenter i Prineville i Oregon.
Det er dog ikke fordi, virksomheden undervurderer styrken ved cloud computing.
Campos udtalte sig sidste år om Facebooks holdning til cloud:
"Facebook er en helt anden planet. Fra et it-perspektiv voksede Facebook op med en anderledes it-stack. Vi er en teknologisk virksomhed, der er meget 'next-generation', lige fra hvordan vi skalerer vores site til alt andet."
Campos bemærkede desuden, at størstedelen af virksomhedens enterprise-applikationer er baseret på SaaS. Derfor er Facebooks driftsteam relativt småt.
Oversat af Thomas Bøndergaard
