Book dine hospitals-tider på nettet

Borgerne i Horsens kan snart booke mødetider online til alle hospitalets afdelinger.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også:
Læger: Så slemt står det til med it i vores hverdag

I Horsens kan borgerne snart logge sig på hospitalets hjemmeside med deres NemID og selv holde styr på deres mødeaftaler på hospitalet.

Når løsningen er fuldt implementeret efter sommerferien, vil patienter desuden selv kunne booke og flytte allerede bookede aftaler via hjemmesiden.

"Vi er vant til at købe varer og bestille ferierejser på nettet, så mange er trygge ved online selvbetjening. Men det er første gang, at et dansk hospital indfører webbooking på alle afdelinger," siger Jakob Heuch, fra Capgemini, der har udviklet og leveret den såkaldte Bookplan-løsning.

Udover at give patienterne bedre information og større indflydelse på mødeaftaler forventer hospitalerne, at de med selvbetjeningsløsningen kan nedbringe antallet af udeblivelser.

Slut med telefonkøen

Medicinsk Afdeling i Horsens har det seneste halve år været med i webbooking-pilotprojektet, og her er erfaringerne gode.

"Når patienten har mulighed for selv at ændre deres mødetider på nettet frem for at skulle ringe til afdelingen, får personalet mere tid til anden patientbehandling. Og patienterne kan gennemføre ændringer, når det passer dem. De er ikke afhængige af at skulle vente i en telefonkø," siger Thomas Hahn, som er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling.

Patienterne er dog ikke tvunget til at bruge webbooking, og de vil fortsat få tilsendt mødeindkaldelser og anden information med posten.

På længere sigt er ambitionen, at det skal være muligt at få adgang til aftaler på alle hospitalerne i Region Midtjylland via MidtEPJ, der er regionens fælles elektroniske patientjournal.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Pernille Solvig Graux som Senior Director, Demand Generation. Pernille skal især beskæftige sig med Demand Generation i Europe North. Pernille kommer fra en stilling som Director, Commercial Excellence hos Kahoot. Pernille er uddannet Akademiøkonom. Pernille har tidligere beskæftiget sig med kommerciel ledelse med fokus på salg og marketing. Nyt job

    Pernille Solvig Graux

    IFS Danmark A/S

    IFS Danmark A/S har pr. 1. november 2026 ansat Emma Karlsson som Solution Architect. Emma skal især beskæftige sig med at forstå kundernes behov og vise, hvordan løsninger fra IFS kan skabe værdi for dem. Emma kommer fra en stilling som Industry Lead Solution Engineer & AI Champion hos Oracle. Emma er uddannet MSc Industrial Engineering and Management, MBA. Emma har tidligere beskæftiget sig med ERP-systemer på tværs af industrier, forretningsprocesser, implementering og presales. Nyt job

    Emma Karlsson

    IFS Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. november 2026 ansat Brian Davidsen som Key Account Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Solutions Sales Specialist hos Dustin. Nyt job

    Brian Davidsen

    Netip A/S