Godt nok kæmper TDC med faktura-kaos omkring sine SKI-kunder, der brokker sig højlydt.
Men faktisk er tele-fakturering en stor jungle, hvor kunder mister millioner og atter millioner af kroner hvert eneste år.
Det vurderer selvstændig telerådgiver Rasmus Tharsgaard, der blandt andet lever af at tjekke tele-fakturaer for kunder.
"I løbet af mine snart fire år som selvstændig telerådgiver har jeg endnu aldrig oplevet at tjekke fakturaer for erhvervskunder fra de tre store, TDC, Telenor og Telia, hvor der ikke blev fundet fejl," siger han.
Rasmus Tharsgaard understreger dog samtidig, at selvom han hidtil udelukkende har fokuseret på at tjekke tele-fakturaer relateret til de tre store er dette på ingen måde ensbetydende med, at markedets øvrige teleudbydere per definition har styr på deres tele-fakturaer.
Blandt hans kunder er nogle af Danmarks største firmaer, og han har desuden selv en fortid hos et par af de store teleudbydere.
Mange hundrede millioner kroner
"Mit skøn er, at der ofte overfaktureres for 10-20 procent i forhold til det aftalte. Så ser man på antallet af erhvervskunder i Danmark, er der tale om mange hundrede millioner kroner, som disse har krav på at få tilbagebetalt," siger han.
Alligevel vurderer Rasmus Tharsgaard, at den primære grund til fejlene er sjusk, hvor telefirmaerne simpelthen ikke har styr på tingene.
Rådgiveren forklarer, at der indgås en kontrakt for hver enkelt erhvervskunde.
Afhængig af kontraktens kompleksitet samt erhvervskundens størrelse sker en delvis manuel implementerings-proces, der er mere eller mindre omfangsrig for teleudbyderen i forhold til teleudbyderens kunde og faktueringssystem.
"I denne delvise manuelle implementerings-proces sjuskes der som oftest i form af forkert implementering af de ellers nøje aftalte rabatter og priser, forkert implementering af de ellers nøje aftalte abonnementstyper og forkert opkrævning af oprettelsesafgifter," fortæller Rasmus Tharsgaard.
Derudover er teleudbyderen ofte alt for lang tid om at opstarte og gennemføre implementerings-processen, hvilket betyder, at der kan gå noget tid, før erhvervskunden reelt bliver underlagt de nye aftalte priser, rabatter, abonnementstyper, forklarer han.
Hvorfor ender det altid med overfakturering og ikke underfakturering, hvis der er tale om sjusk?
"Min eneste kommentar til dette punkt er, at jeg samlet set aldrig har oplevet dette på nogen af mine erhvervskunder," slutter han.
Læs kommentarer fra teleselskaberne senere her på computerworld.dk
