Dansk politi foretog i 2011 et såkaldt indgreb i
meddelelseshemmeligheden overfor borgerne i 8.947 tilfælde.
Det er næsten en fordobling af antallet i forhold til årene
før, hvor der i 2009 blev foretaget 3.328 indgreb og i 2010 4.609 indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Det fremgår af en statistik over politiets brug af
aflytninger, som Rigsadvokaten har offentliggjort.
Betydelig stigning
Ifølge Rigsadvokaten har politikredsene generelt forklaret, hvad
rigsadvokaten kalder "en betydelig stigning" med "en øget indsats på områder som bandekriminalitet og organiseret kriminalitet, herunder narkotikakriminalitet, samt grovere indbrudskriminalitet, hvor anvendelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden ofte vil være af afgørende betydning for efterforskningen."
Men politikredsene har også givet andre forklaringer på
stigningen overfor rigsadvokaten, fremgår det.
Således gør den hyppigere udskiftning af forskellige
SIM-kort og mobiltelefoner det oftere nødvendigt for politifolkene at iværksætte indgreb mod flere kommunikationsmidler på én gang, forklarer de.
Ændrede regler årsag til højere tal
"Ligesom aflytning af én telefon af samme grund hyppigere
foretages ikke alene som ét indgreb rettet mod det pågældende telefonnummer, men samtidig også må omfatte indgreb rettet mod f.eks. vedkommende SIM-kort, IMSI- eller IMEI-numre (der hver tæller som ét indgreb i statistikken)," skriver Rigsadvokaten om politikredsenes begrundelse.
Politiet mener også, at den nemmere adgang til at foretage
indgreb i meddelelseshemmeligheden efter ændringen af retsplejeloven i 2009 spiller ind på stigningen.
Her fik Domstolene mulighed for at give retskendelse til at aflytte en person og ikke blot et specifikt telefonnummer.
"Selv om en retskendelse er afsagt om aflytning af en
person, tæller de indgreb, der iværksættes mod f.eks. pågældendes telefonnummer og pågældendes SIM-kort fortsat hver som ét indgreb i statistikken," skriver Rigsadvokaten.
Så mange aflytninger har fundet sted uden retskendelse
Statistikken viser også, at der stort set ikke er sket nogen
ændring i antallet af gange, hvor politiet har igangsat en aflytning uden at have en retskendelse, fordi øjemedet ellers ville forspildes, som det hedder.
En situation, der er omfattet af strikse regler, og kræver
at der senest efter 24 timer indhentes en dommerkendelse per efterkrav.
Fænomenet har tidligere været kritiseret af teleselskaber, som har slået sig i tøjret over fremgangsmåden.
Her steg antallet fra 664 tilfælde i 2009 til 846 gange I 2011.
Herefter faldt tallet igen med et par hundrede tilfælde, så der i 2011 blev foretaget 662 indgreb i meddelelseshemmeligheden uden en dommerkendelse.
Det er i øvrigt primært telefonaflytninger frem for såkaldte internetaflytninger der er blevet foretaget af politiet. Således har politiet kun i henholdsvis 17, 23 og 7 tilfælde foretaget en overvågning af en persons surf på nettet i årene 2009 til 2011.
Rigasadvokaten oplyser i materialet, at statistikken ikke indeholder tal fra PET. Hvor mange gange denne myndighed har aflyttet borgerne er således ukendt
