<div>Læs også:
It-kaos på hospitaler: Her er (midlertidig) løsning</div><div></div>Region Hovedstaden kan ikke få regionens eget EPJ-system til at kommunikere med det fælles medicinkort (FMK), som er en tværregional database, der skal give praktiserende læger, hospitalslæger, sygeplejersker og ambulantpersonale adgang til den enkelte patients aktuelle medicinering.
At de to systemer ikke fungerer sammen betyder, at medicinoplysningerne ikke automatisk overføres fra det ene system til det andet.
Derfor skal hospitalslægerne taste den enkelte patients medicinoplysninger ind i begge systemer.
Det er dog en løsning, regionen har fravalgt, da der er større risiko for fejl, når der skal tastes ind flere steder.
Og formålet med FMK er at mindske antallet af medicineringsfejl.
Koncerndirektionen har derfor besluttet, at regionens læger fra 1. februar 2012 ikke længere skal vedlægge medicinlister i udskrivelsesbrevene til de praktiserende læger, men nøjes med at skrive medicinoplysningerne ind i FMK.
Lægerne er ikke klar endnu
Men den går ikke, lyder det fra de praktiserende læger.
"Når lægerne på sygehusene kun skriver til FMK, kan de praktiserende læger ikke se oplysningerne," siger formanden for hovedstadsregionens praktiserende læger (HPL), Birgitte Alling Møller.
Hun forklarer, at mange praktiserende læger slet ikke er koblet på det fællesmedicinkort endnu.
Det skyldes, at de praktiserende læger først er forpligtet til at koble sig på systemet, når regionens hospitaler er på. Region Hovedstaden meldte klar ved udgangen af 2011, men implementeringen i de enkelte lægepraksisser tager tid.
"De praktiserende læger opererer med mange forskellige it-systemer, og det er ikke lige nemt at implementere FMK i dem alle," fortæller Henrik Dibbern, der er formand for de praktiserende lægers organisation (PLO).
Foreløbig er kun 28,4 procent af de praktiserende læger i regionen koblet på FMK.
Det viser tal fra MedCom, der overvåger udrulningen og implementeringen af FMK i praksis- og specialsektoren.
De seneste tal er fra 25. marts 2012, og de viser desuden, at kun 19,4 procent af hovedstadsregionens speciallæger har fået implementeret FMK i deres egne it-løsninger.
Det er altså færre end hver tredje praktiserende læge og hver femte speciallæge i hovedstadsregionen, der på nuværende tidspunkt kan tilgå opdaterede medicinoplysninger fra sygehusene.
Fejlmedicinering
"Sådan som det fælles medicinkort bliver håndteret lige nu i hovedstaden, er det blevet noget, der faktisk ikke bare er en rigtig dårlig ting for de praktiserende læger. Det kan også være ganske farligt for patienterne, fordi de praktiserende læger mangler oplysninger om den aktuelle medicin," Henrik Dibbern.
Region H sætter liv på spil
Birgitte Alling Møller forklarer, at de medicineringsfejl, sundhedsvæsnet forsøger at undgå ved at indføre FMK på denne måde, blot rykker fra sygehusene og ambulatorierne ud i praksisserne og specialklinikkerne.
Der findes en række præparater, som ikke må gives i sammenhæng. Andre typer medicin kræver en slags karantæneperiode efterfølgende, fordi kroppen ikke tåler store mængder af denne medicin.
Det kan altså få alvorlige følger, hvis ikke den praktiserende læge ved, hvad en patient er blevet behandlet med i forbindelse med en indlæggelse.
"Det har stor betydning for den praktiserende læge. Hvis ikke den praktiserende læge får oplysninger om medicinen, så er den praktiserende læge virkelig på herrens mark i forhold til at tage sig af patienten bagefter," Birgitte Alling Møller.
Tekniske udfordringer
Ikke nok med at regionens teknikere tilsyneladende ikke har kunnet få FMK og det EPJ-integrerede medicinmodul til at udveksle oplysninger, så er hospitalslægerne tilsyneladende også teknisk udfordrede.
Der er nemlig lavet et sikkerhedsnet i form af en online tilgang til FMK, så de læger, der ikke har det integreret i deres eget system, trods alt kan se oplysningerne. Desværre fungerer heller ikke det i praksis.
"Det har øjensynligt også været vanskeligt for hospitalslægerne at bruge det fælles medicinkort. De suspenderer det fælles medicinkort, når patienten bliver indlagt. Men det er så meningen, at de skal opdatere patienternes medicinkort, når patienterne bliver udskrevet. Det har de ikke kunnet finde ud af," forklarer Birgitte Alling Møller.
De ved indlæggelsen suspenderede medicinkort er i mange tilfælde altså ikke blevet genåbnet ved udskrivelsen.
"Så selv de læger, der har mulighed for at komme ind på det fælles medicinkort, har ikke kunnet få adgang til de aktuelle medicinoplysninger, da de blot bliver mødt af en standardtekst om, at siden er suspenderet," fortsætter hun.
Læs også: Danske regioner kasserer 18 EPJ-systemer.
Hvad er problemet?
Birgitte Alling Møller fortæller, at hun, siden bortskaffelsen af medicinlisterne blev varslet, har forsøgt at få regionen i tale.
Hun håber dog stadig på en hurtig løsning, da den nuværende løsning er yderst problematisk for patienterne.
Og hun lægger da heller ikke skjul på, at hun har svært ved at forstå den problematik, der har fået Region Hovedstaden til at droppe medicinlister i udskrivelsesbrevene.
"Vi ved, at man i de andre regioner har nogle medicinsystemer på hospitalerne, som kommunikerer med FMK. Så der skal hospitalslægen kun opdatere medicinen et sted, så bliver oplysningerne overført enten fra epikrisen (udskrivelsesbrevet, red.) til FMK eller omvendt," fortæller Birgitte Alling Møller til Computerworld.
Når landets fire andre regioner godt kan få medicinmoduler og FMK til at tale sammen, kan det da også være svært at forstå, at Region Hovedstaden ikke kan få teknikken til at spille sammen. Og PLO's formand er da også frustreret.
"Det er sgu utrolig mærkeligt, at en region bare kan sige 'vores teknik kan ikke det her, og derfor sker det ikke'. Konsekvensen er rent faktisk, at patienterne kommer hos læger, der ikke har opdateret viden om, hvad de får af medicin. Det kan blive dyrt for patienterne," siger Henrik Dibbern.
Du kan læse regionens forklaring på sagen her.
