Du bliver snart presset til at e-maile med kommunen

To lovforslag, der netop er blevet fremsat i Folketinget, kan få stor betydning for din digitale hverdag.

Artikel top billede

(Foto: Povl D. Rasmussen)

Læs også: 

Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til

Så meget koster selvbetjeningen til hele Danmark

Så meget sparer Danmark på at skrotte papirbrevene

Fredag den 13. april 2012 er en vigtig skæringsdato for digitaliseringen af den offentlige sektor i Danmark. 
Det skyldes to lovforslag, der i formiddags blev fremsat på Christiansborg.

Det ene forslag går på at gøre det obligatorisk for alle personer over 15 år at have en digital postkasse, mens det andet lovforslag skal bane vejen for at indføre tvungne selvbetjeningsløsninger.

Lovforslagene bliver førstebehandlet den 26. april, og det forventes, at lovforslagene når at blive færdigbehandlet, inden Folketinget går på sommerferie.

Træder i kraft om et halvt år

Hvis lovforslagene som forventeligt bliver vedtaget, kan danske virksomheder se frem til at skulle kommunikere digitalt med offentlige i 2013, mens det for borgernes vedkommende gør sig gældende fra 1. november 2014.

De tvungne selvbetjeningsløsninger bliver derimod allerede en realitet fra 1. december i år.

"Disse tiltag handler først og fremmest om et stort besparelsespotentiale," forklarer vicedirektør Lars Frelle-Petersen fra Digitaliseringsstyrelsen om dagens to lovforslag til øget digitalisering i den offentlige sektor.  

Hvor meget det konkrete besparelsespotentiale ligger på, er dog stadig uvist, da Digitaliseringsstyrelsen i disse uger regner på business cases.

Men frem mod 2015 forventer de offentlige myndigheder, at besparelsen ligger i milliardklassen.

Verdenshistorie i den indbakke

Lars Frelle-Petersen fortæller, at såfremt lovforslaget om digital post bliver stemt hjem, så vil Danmark være det første land i verden, der indfører en obligatorisk e-mailordning mellem det offentlige og borgerne.

I praksis betyder det, at alle danskere i 2014 skal have en digital postkasse enten via Borger.dk eller hos e-boks, der har kontrakt med det offentlige frem mod 2014 med mulighed for forlængelse til 2015.

I dag har omkring 800.000 danskere en sådan ordning.

Kan fravælge digital post

Alene på postområdet med udbredelsen af digital post og en konsolidering af papirbrevene i fjernprintløsninger er der 2,5 milliarder kroner i mulige besparelser.

Det er dog næppe den reelle besparelse, da alle danskere har mulighed for at fravælge den digitale post og i stedet kræve at få fysiske breve fra det offentlige.

Dertil kommer, at der stadig verserer usikkerhed omkring signeringen af breve fra det offentlige, efter Ombudsmanden tidligere er gået ind i en sag om manglende underskrifter fra kommunen til en borger. 

Afklaringen på de manglende kruseduller på offentlige digitale beskeder forventes dog afklaret i efteråret ved ændringer i forvaltningsloven omkring underskriftskravet. 

"Vi forventer ikke, at offentlige myndigheder skal sætte underskrifter på deres digitale post, men der kommer nok noget andet, der gør mailen autoritativ," lyder det fra Lars Frelle-Petersen.

Kan ikke vælges fra

For borgerne vil afsendelse af post fra deres digitale post med NemID-login være nok til at verificere afsenderen. 

Selvbetjening kan ikke fravælges

På selvbetjeningsområdet er der ingen kære mor - her skal alle til tasterne, selv om op mod 400.000 ældre borgere aldrig eller sjældent har benyttet internettet. 

Lars Frelle-Petersen forklarer, at borgerne dog kan forvente hjælp til selvbetjeningsløsningerne på borgerservicecentrene eller bibliotekerne, hvis de føler sig usikre på nettet. 

"Der er ingen tvivl om, at vi får nogle udfordringer i denne proces - også med ting, som vi slet ikke har forudset, men samtidig bringer det også Danmark meget længere frem i den digitale vogn," siger han. 

I dagens lovforslag er der fire konkrete områder, som skal gøres obligatoriske, og det drejer sig om anmeldelse af flytning, ansøgning om dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefritidsordning og ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort. 

I dag findes der allerede obligatorisk selvbetjening i forbindelse med SU-ansøgning, Skats boligjob-ordning og rådighedserklæring på jobnet.dk. 

Mere selvbetjening på vej

De obligatoriske selvbetjeningsløsninger i dagens lovforslag er dog kun første bølgeskvulp mod flere selvbetjeningsløsninger mellem danskere og den offentlige sektor. 

For allerede i 2013 er yderligere 18 områder på vej til at blive obligatoriske på selvbetjeningsområdet. 

Lars Frelle-Petersen erkender, at ikke alle løsninger i dag i deres nuværende form er lige fikse at sende på nettet. 

"Mange steder er det faktisk rigtig skidt, og flere løsninger til lancering i 2013 og 2014 er bare ikke lavet ordentligt endnu," siger han.  

Der er dog håb forude, da danskere for nyligt i en EU-undersøgelse blev anset som de mest selvbetjeningsparate borgere, og vi i mere end 10 år har brugt bankernes tast-selv-løsninger. 

Gladere kunder i butikken

I forbindelse med både indførelsen af den digitale postkasse og de tvungne selvbetjeningskrav vil staten kommunikere grundigt med borgerne om den fagre nye verden. 

"Alle danskere vil modtage et brev i forbindelse med indførelsen af digital post, og det kan i mange tilfælde være det sidste papirbrev fra det offentlige," lyder det fra Lars Frelle-Petersen. 

Han mener samtidig, at trods de barske økonomiske realiteter, vil både selvbetjening og indførelsen af den obligatoriske digitale post betyde et kvalitetsløft for mange danskere. 

"I dag kan du ikke kommunikere digitale med et hospital, men det vil være tilfældet fremover, og det kan eventuelt åbne for, at borgerne selv booker deres tider. Set fra sygehusenes side er det naturligvis en omstillingsproces, men det vil givetvis også betyde gladere kunder i butikken," siger Lars Frelle-Petersen. 

Målsætningen frem mod 2015 lyder på, at 80 procent af danskerne modtager digital post, og det samme antal forventes at benytte selvbetjeningsløsningerne.

Læs også: 

Så meget selvbetjening vil det offentlige tvinge dig til

Så meget koster selvbetjeningen til hele Danmark

Så meget sparer Danmark på at skrotte papirbrevene

Annonce

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Analytiker til Security Operations Center ved Cyberdivisionen

Københavnsområdet

Annonceindlæg fra SuperOffice

Succesfuld AI-implementering kræver langt mere end teknologien

Hvis offentlige organisationer skal lykkes med AI, skal de først have styr på adoption, datakvalitet og datasuverænitet.

Navnenyt fra it-Danmark

Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,