Læs også:
Danske regioner kasserer 18 EPJ-systemer
Her er Danmarks blodigste it-skandale
Kræft-analyser på nettet kan gøre dig syg
Interview: Selvom Danmark i de seneste godt 20 år har bygget elektroniske patientjournaler på må og få, og derfor stadig kæmper med at få interoperabilitet ind i systemerne, så har Danmarks anstrengelser ikke været spildte.
Det fortæller EU-vicepræsident og Kommissær for EU's digitale agenda, Neelie Kroes, til Computerworld.
Vi har mødt hende i forbindelse med, at hun mandag åbner den 10. eHealth-konference, der finder sted i Bella Center i København med 3.000 delegerede under Danmarks EU-formandskab.
"Vi skal lære af andres erfaringer, når vi bygger sundhedssystemer i Europa, og det gælder ikke mindst, når vi skal undgå at bygge voldgrave om vores sundhedssystemer, så vi ikke kan udveksle data på kryds og tværs i EU," forklarer Neelie Kroes.
"Det er jo lidt pudsigt, at vi med it har grænseløs teknologi, mens vi ved at hænge fast i gamle, traditionelle organisationer ikke opnår gevinsterne i interoperable systemer."
"På den måde skal alle de danske fejl - eller erfaringer om man vil - med EPJ helst blive en gevinst for hele Europa igennem videndeling," fortsætter hun og understreger, at den europæiske videndeling ikke kun skal komme fra det danske EPJ-projekt.
Milliarder i sundheds-it
Den hollandske EU-Kommissær fortæller, at hun fik sit rigtige wake up call omkring sundheds-it på en konference i Odense i 2010, hvor hun undrede sig over, at den daværende danske finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) også var til stede.
"Vi fik talt om de økonomiske perspektiver i sundheds-it, og der gik det op for mig, at hvis vi ikke benytter de tekniske muligheder, så har fremover ikke råd til samme velfærd som nu.
Selv de lande med økonomisk krise i Middelhavsområdet har ikke råd til ikke at investere i sundheds-it," siger Neelie Kroes.
Hun vil dog ikke sætte konkrete beløb på medlemsstaternes besparelser og økonomiske gevinster for virksomheder med fokus på sundheds-it.
"Det drejer sig om milliarder af euro. Rigtig mange milliarder. Og i EU-landene trænger vi stærkt til sundheds-it, så vi har råd til sundhed for alle, især når vi tager i betragtning, at vi har en aldrende befolkning," nøjes hun med at sige.
Tag nogle chancer
For at høste de økonomiske gevinster, der hænger uløseligt sammen med forbedret velfærd, vurderer Neelie Kroes, at det er uundgåeligt, at der skal tages chancer.
EU-kommisæren bruger selv e-sundhed
Hun nævner i den sammenhæng en artikel fra sit hjemlands avis De Telegraaf, der omtaler en applikation, der kan scanne huden og give et praj om risikoen for at udvikle hudkræft.
Denne form for sundheds-apps har formanden for danske Praktiserende Læger Organisation (PLO), tidligere omtalt som den sikre vej til at leve et liv i frygt.
Det skyldes, at denne type applikationer ikke stiller præcise diagnoser, men derimod sandsynliggør chancerne for at udvikle livstruende sygdomme, uden brugerne kan stille meget op andet end at tage resultaterne til efterretning.
Neelie Kroes forstår til et vist punkt godt kritikken, selv om it-selskaber i samarbejde med statslige myndigheder skal være mere end velkomne til at gå på markedet med innovative løsninger a la den kræftscannende app i hendes optik.
"Et rigtig godt sundhedsvæsen starter med, at borgerne tager vare om sig selv, og der kan de jo få en hjælpende hånd fra det private marked og en ny bølge af apps, selv om man naturligvis også skal være i stand til at læse informationerne korrekt og ikke drage de forkerte konklusioner fra ens mobiltelefon," siger hun.
Kommissærens elektroniske armbånd
Neelie Kroes fremviser selv sit armbånd, som hun bruger på sine daglige løbeture.
Armbåndet er fodret med oplysninger om hendes alder, højde, vægt og mål for, hvor meget hun skal presse sig selv. Efter en løbetur kan hun derefter med armbåndets USB-stick uploade løbetider til hendes computer, så hun kan analysere resultaterne.
"På den måde hjælper it mig med at holde mig frisk og sund," siger hun og peger på, at de europæiske sundhedsvæsener kunne spare mange penge, hvis folk tog den slags tiltag til sig.
På den mere konventionelle e-sundhedsfront peger EU-kommissæren på e-recepter og telemedicin, hvor befolkningen kan blive behandlet i deres egne hjem, som de lavest hængende frugter på e-sundhedsmarkedet, hvor borgerne kan leve længst muligt i værdighed og på egen hånd.
"Jo flere teknologiske muligheder vi får, des bedre kan vi også pleje vores patienter. Det kræver "bare," at løsningerne er til at betale, organisationen er på plads, og at alle bliver involverede lige fra sundhedspersonalet til patienterne," siger Neelie Kroes.
Sådan vil EU bygge fremtidens sundhedsvæsen
Hun understreger, at fremover vil alle europæiske lande fortsætte med deres egne sundhedssystemer, men data skal kunne udveksles på tværs af landegrænserne.
Det skal blandet ske via det storstilede epSOS-projekt, der har et burdget på en god kvart milliard kroner.
"Der er jo ren logik, at vi skal interoperable it-systemer, som gør det digitale indre marked med fri bevægelighed muligt," siger EU-kommissæren.
Fem gode råd til EU
Senest har Neelie Kroes fået en hjælpende hånd fra en arbejdsgruppe med den estiske præsident Toomas Hendrik Ilves i spidsen, der peger på fem tiltag, som EU skal hen i mod for at få et stærk, it-orienteret sundhedsvæsen.
Det drejer sig først og fremmes, om at skabe de lovgivningsmæssige rammer for, at borgere kan benytte apps, som de har tillid til, ved at deres sundhedsdata bliver behandlet fortroligt.
"Dette kan øge integrationen af brugergenererede data med officielle medicinske data, hvilket fører til et sundhedsvæsen, der er mere integreret og personligt, og derfor leverer bedre resultater," lyder det i en pressemeddelelse fra arbejdsgruppen.
Dernæst foreslår arbejdsgruppen, at sundheds-data skal være tilgængelig for borgerne, som vi også kender det i Danmark med Sundhed.dk.
Det tredje gode råd til Neelie Kroes fra arbejdsgruppen er, at der skal findes rollemodeller til, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge åbne data, hvilket også inkluderer pionerer inden for sundheds-apps.
Det fjerde og femte gode råd går på, at der henholdsvis skal bruges kræfter på udviklingen af tillidsvækkende applikationer, og at nationale sundhedsbudgetter skal være så fleksible, at der er råd til at bygge og teste prototyper, når de gode ideer opstår.
Læs også:
Danske regioner kasserer 18 EPJ-systemer
Her er Danmarks blodigste it-skandale
