Læs også: Dansk it-direktør i fængsel - skal sidde i seks år
Mere end 10 år efter sine ugerninger er Memory Card Technology-stifteren John Trolle - i dag Rasmussen - bag tremmer.
Men en årelang rettergang, en ankesag og siden en kontrovers om hvorvidt politiet overhovedet har sendt en indkaldelse til afsoning har betydet, at sagen har trukket gevaldigt ud.
Faktisk hed det i en dom fra Østre Landsret i december 2010, at John Trolle Rasmussens menneskerettigheder er blevet krænket grundet den lange rettergang, hvor han blev idømt seks år.
For "uanset sagens karakter, omfang og kompleksitet," er der sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, idet der ikke har været tale om rettergang inden en rimelig frist, lyder det i ankedommen.
Her fremhæves det, at fra de første retsskridt nogle år efter kollapset i februar 2002 til dommen i landsretten er der alene forløbet 8 år og ti måneder.
Sagen har blandt andet undervejs "ligget helt stille" i en periode på 8 måneder, "som følge af henholdsvis anklagemyndighedens og Østre Landsrets forhold", fremgår det af dommen.
Ikke i orden
Uagtet at John Trolle Rasmussen fik strafrabat, så er den slags krænkelse ikke i orden, lyder det nu fra flere sider.
Chefkonsulent Christoffer Ulrik Badse fra Institut for Menneskerettigheder forklarer, at strafrabatten er en erkendelse af, at staten har fejlet.
Men han understreger, at strafrabat ikke må blive kutyme.
"Alle har ret til en rettergang inden for en rimelig frist," siger han.
Manglende ressourcer hos politiet eller andre myndigheder er ingen acceptabel undskyldning for krænkelser af menneskerettighederne, understreger chefkonsulenten.
Christoffer Ulrik Badse peger på, at der i visse sager er tale om lange sagsbehandlingstider, såfremt den tiltalte hele tiden skifter advokat eller ikke møder op.
Men når Landsretten i den konkrete sag med John Trolle direkte indfører en strafrabat, så er det altså, fordi man erkender, at staten har fejlet.
Christoffer Ulrik Badse har ikke præcise tal på, hvor ofte det sker. Men i de sager, der bliver ført videre til den internationale menneskerettighedsdomstol fra Danmark, er "et stort udsnit" omkring for lange sagsbehandlingstider, oplyser han.
Også Juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet vurderer, at der i John Trolle-sagen næppe er tale om en enlig svale.
"Det forekommer ikke så sjældent, som man kunne ønske".
Tilbage i 2004 var der også fokus på disse typer krænkelser, hvor en dømt også dengang fik straf-rabat med samme begrundelse.
Det førte til, at Justitsministeren kritiserede de ansvarlige myndigheder.
Reglerne er blandt andet sat i verden af hensyn til det psykiske pres på de tiltalte - herunder John Trolle.
Trolles ører i maskinen længe
Juraprofessoren forklarer, at alle har krav på en rettergang inden for en rimelig frist.
"Og hvad der er en rimelig frist er meget forskellig fra sag til sag. To år kan være alt for meget i en sag, men kan være ingenting i en anden," fortæller Lars Bo Landsted.
Rettigheden er sat i verden for at beskytte de tiltalte.
"Man har ikke meget glæde af retssikkerhed og endelig frifindelse, hvis det sker efter 11 år. Samtidig har man måske været gjort ukampdygtig også i erhvervslivet," fortæller Lars Bo Landsted.
Derfor har den tiltalte også ofte en væsentlig interesse i at få sagen afgjort så hurtigt som muligt, forklarer professoren.
Også selvom man er skyldig, har man ret til en rettergang inden for en rimelig frist, understreger professoren.
I tilfældet med John Trolle Rasmussen peger Lars Bo Langsted netop på meget lange sagsbehandling.
"Hvis rettergangen eksempelvis er fire år og så seks års fængsel, er det 10 år i alt. Men hvis der nu det har været otte års rettergang og seks års fængsel, så er det 14 år, hvor han har ørerne i maskinen, kan man sige, og får betalt sin gæld til samfundet," siger Lars Bo Landsted.
Det kan være et psykisk pres.
"Så på den måde bliver det alt for langvarigt, selvom han er skyldig," fortsætter Lars Bo Langsted.
Derfor trækker sager ud
Juraprofessoren forklarer, at der kan være mange forskellige årsager til, at sagerne trækker ud.
"Det er meget forskelligt fra sag til sag. Det kan være forskelligt, hvor aktivt anklagemyndigheden har været, de kan være blevet optaget af noget andet i mellemtiden."
"Det kan være manglende ressourcer. Det kan være, at den pågældende har været lidt for glat at få fat i, når man skal have fat i ham."
"Eller så ligger sagen bare, man er ikke aktiv nok. Det kan være berammelsestider ved retterne."
"Det kan være mange forskellige ting," remser professoren op.
Politiets interesse
Selvom der altså forekommer disse sager, hvor systemet krænker de tiltaltes menneskerettigheder, så er det nu ikke fordi myndighederne har en særlig interesse i at trække sagerne ud, forklarer Lars Bo Langsted.
"Myndighederne har også en interesse i en hurtig rettergang. Det skal man ikke glemme," siger han.
Han forklarer, at det er uendeligt meget lettere at køre en straffesag, mens folk kan huske, hvad der er foregået. Både hvad den tiltalte kan huske, men sandelig også vidnerne.
"Det der med at sidde og kigge på sager, der skete for ti år siden, det føles underligt for alle. Også domstolene," forklarer Lars Bo Langsted.
Faktisk er anklagemyndigheden heller ikke særlig glad for de strafrabatter, der følger krænkelser af menneskerettigheder af en helt anden grund.
"Anklagemyndigheden vil nødigt have, at de skyldige ikke får den straf, som strafferammen giver mulighed for," forklarer Lars Bo Langsted.
Alligevel forekommer der altså sager som i tilfældet John Trolle Rasmussen, der altså mere end ti år efter sine forbrydelser er begået, skal afsone sin straf.
En erstatningssag imod selskabets daværende bestyrelse, verserer i øvrigt fortsat ved domstolene.
