Se billed-serie fra Interxions datacenter.
London: Taxachaufføren peger på en intetsigende gul murstensbygning med en brun trædør, der er sat til med plakatrester.
Min første tanke er, at det må være en fejl.
Selvom jeg på forhånd har fået at vide, at bygningen er anonym, og at jeg udefra aldrig vil gætte, at den gemmer på nogle af Europas mest hemmelige og bedst beskyttede oplysninger, overrasker bygningens anonymitet mig.
Ikke engang et diskret skilt med firmanavnet, kan jeg se fra gaden.
End ikke da jeg finder hen til det store glasparti, der gør det ud for hovedindgangen, kan jeg se nogen tegn på virksomhedens tilstedeværelse.
Heller ikke inde i lobbyen kan jeg finde en etageoversigt eller lignende med navnet på det firma, jeg skal besøge.
Der er intet ved indgangen her, der afslører, hvem der holder til i bygningen.
Jeg kigger rundt i den aflange glaslobby, der er bygget uden på den originale murstensbygning, som har fået lov til at stå ubehandlet. Mit blik falder på den unge kvinde, der gik foran mig gennem svingdøren for få sekunder siden.
Under armen har hun en sort portfolio, som jeg forestiller mig, indeholder tegningerne til en ny tøjkollektion eller en moderne kontorbygning.
Jeg bliver mere og mere sikker på, at taxachaufføren ved en fejl har sat mig af på en forkert adresse.
Alligevel henvender jeg mig til receptionisten, der sidder i en grågrøn træpavillon midt i den rå lobby. Intet her siger state of the art it-virksomhed, men receptionisten bekræfter, at Interxion holder til i bygningen, hvorefter hun henviser mig til elevatoren.
På femte sal tager Richard Warner, der er britisk marketing manager i Interxion, imod mig. Han fortæller, at den højt prioriterede anonymitet blot er en af mange sikkerhedsforanstaltninger, der skal beskytte kundernes data og datatrafik mod omverdenen.
Ligesom så IBM, Microsoft, Google og andre har Interxion, i takt med at hackerne er blevet dygtigere, og datastrømme efterhånden opfattes som oplagte terrormål, øget fokus på sikkerheden i datacentrene. I dag har Interxions engelske datacenter både fuldtidsbemandet adgangskontrol, brandsikring, nødstrømsforsyning, temperaturregulering og alt, hvad der ellers kræves af et moderne datacenter.
En uindtagelig borg
Da vi lidt efter begiver os fra hovedkontoret mod nabobygningen, der huser serverne og resten af det komplekse it-setup, støder Richard Warners kollega Jonathan Wood til. Han er chef for digital marketing og forretningsudvikling i Interxion.
På vej gennem smøgen mellem Interxions bygninger her i det gamle industrikvarter i det nu trendy East End fortæller mine to Interxion-ledsagere om byggerodet omkring os.
"Det er os, der roder. Vi er ved at bygge endnu et datacenter lige her ved siden af," siger Jonathan Wood og peger på endnu en gul murstensbygning.
Det er imidlertid ikke den, vi har kurs imod. Den store gule bygning foran os ligner dog den, Jonathan lige har peget på. Den er høj, klodseformet og har blændede vinduer i stueetager og ellers ingen vinduer.
Denne industribygning kunne rumme et hvilket som helst lager. Kun kæmpe "parabolen" på taget vidner om det teknologiske indhold.
Selvom jeg er dårlig til at vurdere længder, når jeg kigger opad, skal kæmpeklodsen nok være 20 meter høj, og på taget sidder den største "parabolmodtager", jeg nogensinde har set.
"På grund af størrelsen kan modtagerne opfange satellitsignaler alle vegne fra, hvilket har stor betydning for de broadcastere, der holder til i datacenteret," fortæller Richard Warner, der må have fulgt mit blik.
Mandefælder og fingerscannere
De to britiske gentlemen lader med et smil og standardfrasen ladies first mig træde gennem indgangsdøren, mens de holder den for mig.
Indenfor mødes jeg også af høflige smil, men ingen af de tilstedeværende gør antydning af at ville åbne de næste døre for mig. I glasburet, der støder op til det lille lyse lokale, Richard Warner, Jonathan Wood og jeg selv befinder os i, sidder så vidt, jeg lige hurtigt kan tælle, syv sikkerhedsvagter, som har fuldt udsyn til os tre, der lige er trådt ind.
Før vi kommer videre, skal jeg vise billedlegitimation og indregistreres sammen med den Interxion-medarbejder, der er ansvarlig for mig under besøget. Derefter bliver vi under vagternes opsyn lukket ind af glasdøren ved siden af vagtburet.
Virksomhedens ansatte, der til daglig arbejder fast i datacenteret, skal ikke som gæsterne bruge tid på personlig betjening. Men de kommer heller ikke ind med en simpel nøglebrik, som vi gør hjemme på redaktionen. Først skal medarbejderen scanne sit fingeraftryk. Det giver adgang til et dobbeltdøret glasrør. Når medarbejderen træder ind, lukker den første dør bag vedkommende, så andre ikke kan smutte med ind. Først derefter åbner døren i den modsatte side af glascylinderen.
Inden den ansatte træder ind i datacenteret på den anden side af "the man trap", som glasslusen kaldes, er vedkommendes vægt blevet registreret. For at komme ud af bygningen skal medarbejderen gennem en dør af samme type. Men hvis vedkommende vejer mere end ved indgangen, åbner dør nummer to i "the man trap" ikke. Det er for at sikre mod tyveri.
Interxion-medarbejder på vej ud af "the man trap".
Aktiehandel og OL-video beskyttes omhyggeligt
Indvendigt ligner datacenteret et opbevaringsanlæg, som du måske kender det fra Boxit, Shurgaard eller City Self Service.
De lange hvide gange videoovervåges 24/7, og de mange døre ned gennem gangene er aflåste og kan kun åbnes, hvis dit nøglekort giver adgang til de specifikke rum bag dørene.
Du kan ikke forlade stueetagen uden først at være blevet godkendt af virksomheden, da det nemlig kræver et nøglekort at aktivere elevatorerne.
Al denne sikkerhed er til for at sikre kunderne driftsikkerhed og databeskyttelse.
De adgangsgivende fingeraftryksscannere er blot en af mange sikkerhedsforanstaltninger.
"Størstedelen af vores kunder er i den finansielle sektor. De skal have hurtig og sikker adgang til deres data. Det er afgørende, når der sælges aktier. Jo hurtigere du har adgang til dine data, jo flere handler kan du nå at lave, før kursen ændrer," forklarer Richard Warner.
Også andre virksomheder har brug for uforstyrret og sikker data- og netadgang.
Det gælder for eksempel broadcast-operatøren iStreamPlanet, som realtime komprimerer videosignaler, så de kan streames live på mobile devices.
Da vi stikker hovederne ind i kontrolcenteret, hvorfra iStreamPlanet i disse dage leverer 12 samtidige OL-udsendelser live til diverse udbydere på nettet, fortæller vice president i iStreamPlanet Khurram Siddiqui:
"Live udseendelser stiller store krav til hastighed, oppetid og driftsikkerhed. Der er ikke plads til fejl. Når folk betaler for at kunne se begivenheder live, vil de ikke have hak i afspilningen. Ved at huse vores broadcast-operation i Interxions datacenter i London, kan vi udnytte det store udbud af netværksleverandører og internetforbindelser til at få vores indhold ud."
Anonymitet giver sikkerhed
Udover broadcastere og finansielle organisationer benytter også betting-firmaer og gaming-virksomheder sig af Interxions 5.155 kvadratmeter store datacenter midt i den engelske hovedstad.
Mange af de oplysninger, der opbevares i eller sendes gennem LON1, som datacenteret kaldes, er så følsomme, at Interxion ikke vil sætte navn på kunderne, der gør alt for at opbevare deres fortrolige data sikkert og hemmeligt.
Selv om jeg i dag har fået lov til at komme tæt på og fotografere det meste af det, jeg har set, har jeg ikke på noget tidspunkt været uden opsyn, rørt ved noget eller set andre firmanavne i bygningen end iStreamPlanet, som jeg hilste på under rundvisningen.
Datacenteret er næsten lige så anonymt indvendigt som udvendigt.
