Microsoft satser alt på massevis af ny software

ComputerViews: Microsoft har kastet sig ud i en omfattende modernisering af en stribe af sine mest solgte produkter. De næste seks måneder bliver helt afgørende for selskabets fremtid.

Artikel top billede

Læs også:

Her er Microsofts nye Windows 8 - alt er forandret

Sådan ser den næste version af Sharepoint ud

Her er Microsofts Office 2013 - sådan ser det hele ud

ComputerViews: Da Microsoft i juni sidste år første gang løftede sløret for den version af Windows, der skulle efterfølge Windows 7, var det tydeligt, at der ville blive tale om en grafisk omkalfatring af de helt store.

Nu er Windows 8 så klar til at blive frigivet, og sammen med det nye og meget anderledes styresystem følger en stribe andre software-lanceringer, der læner sig op ad samme strategi, der ligger til grund for Windows 8.

Den nye generation af Microsoft-software skal favne både traditionelle pc'er og nye formfaktorer som tablet-pc'er med touch-navigation.

Samtidig er softwaren designet med udgangspunkt i, at nettet med dets cloud-tjenester er det naturlige omdrejningspunkt for den moderne digitale brugers liv.

Der er tale om en satsning af de helt store fra Microsofts side, og det er en satsning, der får betydning for softwaregiganten i lang tid fremover.

Bliver det en succes, kan pengene strømme ind, og Microsoft vil kunne fastholde og styrke sin dominerende position.

Bliver det en fiasko, vil konsekvenserne blive voldsomme og langvarige.

Windows 8 flagskibet for ny generation

Den største Microsoft-lancering i 2012 bliver naturligvis Windows 8, der udkommer i forbruger-versionen den 26. oktober.

Det er kernen i Microsofts univers og et produkt, der både i denne og tidligere versioner er helt afgørende for selskabets succes på verdensscenen.

At Windows 8 adskiller sig så markant fra forgængerne, er kun med til at øge kravet til succes.

Men også Windows Server, Office-pakken og Sharepoint er på vej i opdaterede udgaver, hvor touch-understøttelse og cloud er udgangspunktet.

"Vi har med denne version transformeret Office til at udnytte nogle af de samme design-koncepter og -principper, som vi har vist jer med Windows 8, Windows Phone og Metro. Dette er den mest ambitiøse release af Microsoft Office, som vi nogensinde har lavet," sagde Steve Ballmer under sin præsentation tidligere på sommeren.

Den nye Office-pakke skal sammen med cloudtjenesterne Office 365 og SkyDrive sikre, at Microsoft inden for produktivitet og samarbejde stadig er omdrejningspunktet for både den professionelle og privates digitale dagligdag.

Men her stopper lancerings-festen ikke.

Her er alle de andre Microsoft-nyheder

Til forbrugerne har Microsoft netop relanceret Hotmail i et nyt design og med et nyt navn, Outlook.com, der skal give Microsoft ny styrke i kampen mod Googles Gmail-tjeneste.

For virksomheds-kunderne er der udsigt til nye versioner af Exchange Server, Visual Studio og Lync i den kommende tid.

Microsofts Windows Phone-styresystem kommer også i en ny version 8, hvormed Microsoft sammen med partnerne skal forsøge at realisere de ambitioner for smartphone-styresystemet, man endnu ikke har nået rent markedsandelsmæssigt.

Og så er der selvfølgelig Microsofts hardware-produkter, der også er på trappernei nye versioner. Det drejer sig ikke bare om de kommende Surface-tablets med Windows 8, men også om en helt ny version af selskabet populære Xbox-spilkonsol.

Hatten af for Microsoft

Man må - uanset om man bryder sig om de designmæssige forandringer, der nu introduceres - tage hatten af for, at en software-supertanker som Microsoft formår at komme med så betydelige lancerings-nyheder inden for kerneprodukter som Windows og Office.

De nemmeste ville være blot at fortsætte med den formel, der allerede har vist sig yderst holdbar i teknologiske og kommercielle målestokke.

Men Microsoft ved, at man ikke kan tage noget som helst for givet i en it-industri, hvor konkurrencen er hård som stål og udviklingen hurtig som Usain Bolt.

Derfor satser selskabet med de forestående software-lanceringer.

2012 bliver afgørende for Microsoft

Men med de ambitiøse satsninger følger også en betydelig risiko.

Hvis masserne ikke køber det koncept, Windows 8 bygger på, vil også den nye Office-pakke komme til at lide. På den måde kan en succes eller fiasko gribe om sig.

Det er slet ikke utænkeligt, at vi engang i fremtiden vil se tilbage på andet halvår 2012 som det tidpunkt, hvor Microsofts historie tog en betydelig drejning.

Om det bliver i den ene eller anden retning, kan ingen i sagens natur endnu vide.

Læs også:

Her er Microsofts nye Windows 8 - alt er forandret

Sådan ser den næste version af Sharepoint ud

Her er Microsofts Office 2013 - sådan ser det hele ud

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Andre events | Charlottenlund

    Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

    Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2026

    Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

    Gustav Olsen

    IFS Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

    Rasmus Pedersen

    Dansk AM Hub