Kritik: Gigantisk dansk it-projekt helt overflødigt

Et it-projekt til op imod 150 millioner kroner til landets biblioteker er en dødsejler, lyder den hårde kritik.

Artikel top billede

Tilbage til: Vildt slagsmål om nyt it-system til landets biblioteker

Et nyt centralt it-system til landets biblioteker, der ifølge it-konsulent, anslås at koste op imod 150 millioner kroner at anskaffe, er fuldstændig overflødigt.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion fra konsulent Knud Henning Nielsen fra Scandon it-konsulenter.

Han er i gang med at udarbejde en statusrapport om det udbudsprojekt, som Kombit i samarbejde med flere af landets største kommuner har igangsat for at få skabt et nyt bibliotekssystem til folke- og skolebiblioteker.

Baggrunden for projektet er, at flere bibliotekers systemkontrakter snart udløber og derfor skal i udbud.

Men Knud Henning Nielsen finder ikke, at dette i sig selv er argument for at skabe et helt nyt og komplekst bibliotekssystem, når der i forvejen på markedet er velfungerende og afprøvede systemer.

"Håndteringen af digitale medier - og herunder integrationen til danskernes Digitale Bibliotek om to til tre år - kræver udvikling af enkelte nye funktioner, men det vil være langt billigere og sikrere at videreudvikle de eksisterende systemer," mener han.

Han anslår selv, at udvikling af et nyt system vil løbe op i 50-150 millioner kroner, afhængig af indholdet af kravspecifikationen som endnu ikke er færdig.

Server-besparelser

Og argumentet om, at det vil medføre besparelser gennem fælles serverdrift, hvor hvert bibliotek ikke længere skal have en server stående, finder han ikke overbevisende.

"Man kan sagtens centralisere driften uden at købe et helt nyt system," understreger han.

En Kombit-medarbejder skriver i fagbladet Danske Biblioteker 6/2012, at et nyt fælles bibliotekssystem vil give kommunerne besparelser på 25-40 procent på driftsomkostningerne.

"Det er useriøst og lyder som et rent salgsargument fra Kombit, når man ikke engang har beskrevet funktionerne i et eventuelt nyt system," siger Knud Henning Nielsen.

Knud Henning Nielsen er også kritisk overfor processen omkring udarbejdelse af en kravspecifikation for bibliotekssystemet.

"Folk fra alle landets biblioteker har frit kunnet melde sig til på lige fod at indgå i workshops, men det giver ingen garanti for en velstruktureret og gennemarbejdet kravspecifikation", siger han.

Læs også:

Vildt slagsmål om nyt it-system til biblioteker

Kombit skælder ud efter hård kritik.

Her er det gået helt galt

"20 til 40 biblioteksmedarbejdere fra hele landet har holdt syv møder og talt om deres behov."

"Derefter har Kombit skrevet udkast til en kravspecifikation version 0.5, som slet ikke er færdig."

"Alligevel sendte Kombit den til høring i alle kommuner - i sommerferien 4. juli til 7. august - og fik cirka 1.000 kommentarer. Det er helt skævt i forhold til, hvad man gør i professionelle it-projekter", siger Knud Henning Nielsen.

Efter de mange kommentarer har Kombit den 3. september udarbejdet en revideret kravspecifikation version 1.0, ifølge Knud Henning Nielsen.

Ikke færdig og ikke i høring

Denne udgave er heller ikke færdig og kommer ikke i høring, men skal trods det være grundlag for kommunernes tilslutning i efteråret.

Hvorvidt kommunerne kun skal tilmelde sig udbuddet, eller de skal binde sig til hele projektet uden at kende prisen, er uafklaret.

Kombit blev spurgt om dette på et projektmøde for bibliotekerne den 15. august, oplyser Knud Henning Nielsen.

"Holdningen i projektledelsen er, at det er en gammeldags og forældet metodik at stille præcise krav. I stedet taler de om "en agil fremgangsmåde" og om "narrative fortællinger, der skal inspirere leverandørerne".

"På baggrund af mine erfaringer ser jeg mange tegn på, at bibliotekerne er på vej til at få en ægte it-skandale."

"Vi har set det med statslige it-projekter, hvor udgifterne løber løbsk på grund af dårlig styring eller upræcise krav, der giver leverandørerne frit spil for egne tolkninger," siger Knud Henning Nielsen.

Han forventer om få uger at sende rapporten til styregruppen og Kombit, der står for projektet.

For egen regning

Han skriver rapporten for egen regning, efter at han blev opmærksom på projektet ved henvendelse fra et folkebibliotek.

Knud Henning Nilsen oplyser til Computerworld, at hverken han selv eller hans firma er leverandør til biblioteker i dag.

Læs også:

Vildt slagsmål om nyt it-system til biblioteker

Kombit skælder ud efter hård kritik.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Digital transformation | Frederiksberg

Roundtable: AI i drift – fra eksperimenter til ansvar, værdi og kontrol

AI-initiativerne breder sig hurtigt, men skaleringen halter. Kun hver fjerde virksomhed har flyttet en større del af sine AI-eksperimenter i produktion. Computerworld samler en udvalgt kreds af CIO’er og digitale beslutningstagere til et...

Sikkerhed | Online

Det du glemmer i Azure - men aldrig on-prem: Sådan genfinder du kontrollen

Undgå dyre fejl i Azure. Få styr på udfasede services, skjulte omkostninger og governance. Lær, hvordan Reserved Instances, Azure Hybrid Benefit og de rette styringsmekanismer giver mere værdi, lavere omkostninger og en mere robust Azure-platform....

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

Nanna-Louise Aae Kudahl

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S